Annonce
Erhverv

Aarhus-selskab med 36 ansatte omsætter for 7,5 milliarder kroner: Gør klar til at åbne kontor i Texas

Jesper Johanson, administrerende direktør i Incommodities, er selvsagt godt tilfreds med det aarhusianske energihandelsselskabs seneste regnskab. Pressefoto

AARHUS: Der er gode penge i at handle med el og gas på tværs af Europas grænser.

Det sætter det århusianske energihandelsselskab Incommodities to tykke dobbeltstreger under i regnskabet for 2019 - og det blot tredje af slagsen i selskabets historie.

Omsætningen er steget med mere end 100 procent. Fra 3,1 mia. kroner i 2018 til 7,5 mia. kroner i 2019.

Samtidig er indtjeningen også vokset med 80 procent. Fra 59,4 mio. kroner i resultat før skat (ebit) i 2018 til et driftsresultat på 110 mio. kroner i 2019.

Endelig viser regnskabet, at Incommodities har dobbelt op på medarbejdersiden i løbet af året fra 18 til 36 ansatte.

Incommodities bruger blandt andet analyse af store mængde af data og viden til at optimere handlen med energi i hele Europa, og nu er selskabet klar til at fortsætte ekspansionen i USA.

- Med vores stærke markedstilstedeværelse i Europa og vores platform på plads vil vi udvide globalt. I løbet af første halvdel af 2020 går vi ind på det amerikanske marked og åbner kontor i Texas, siger Jesper Johanson, administrerende direktør i Incommodities.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce