Annonce
Aarhus

Aarhus siger farvel til sit sidste posthus

En epoke slutter til oktober, når Post Danmark lukker posthuset på Banegårdspladsen. Så er alle posthuse i kommunen nedlagt og postekspeditionen flyttet ud i lokale dagligvarebutikker.

Engang var det at gå på posthuset en af dagligdagens rutiner. Men snart er der ikke et eneste rigtigt posthus tilbage i Aarhus at gå på.

Annonce

Når Post Danmark om få uger lukker posthuset på Banegårdspladsen er det slut. Erstatningen bliver en postbutik hos Føtex på Frederiks Allé. Den åbner onsdag 22. oktober.

»Kunderne efterspørger andre løsninger,« siger Jørgen Fischer, chef for posthusene i Danmark.

Siden 2003 er mængden af breve i Danmark mere end halveret. Så for Post Danmark er der mere økonomi i at flytte posthuset til en dagligvarebutik.

Men postbutikker er ikke specielt populære blandt århusianerne. Det fremgik i hvert fald klart af et rundspørge, Århus Stiftstidende foretog i går. Her klager kunderne især over lange køer, korte åbningstider og trængsel.

»I Føtex kan man hente breve og pakker og købe frimærker fra kl. 08.00 til kl. 21.00 alle ugens dage,« skriver Troels T. Jensen i en pressemeddelelse.

Desuden fungerer Post Danmarks noget afsides liggende erhvervscenter i Ankersgade faktisk også som posthus for private med mange af de ydelser, posthuset på Banegårdspladen tilbyder.

Hvad der skal ske med ejendommen på Banegårdspladsen, der udover posthuset rummer to lejemål, har Post Danmark endnu ikke taget stilling til.

»Men vi vil givetvis undersøge, om den kan sælges,« siger Jørgen Fischer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce