Annonce
Aarhus

Aarhus skal spare endnu mere: Krav om effektivitet giver ekstra besparelser

Aarhus Byråd vedtog for 2015 en økonomisk politik, der betyder, at der skal effektiviseres for 0,5 procent på lønsummen. Det krav har været sat i bero i tre år men genindføres nu i 2019 og presser afdelingernes økonomi oveni sparerunden.

Aarhus Kommune skal i virkeligheden spare mere end det umiddelbart ser ud til. For byrådet genindfører et effektiviseringskrav næste år, så alle områder fra børn til ældre og udsatte skal spare 0,5 procent i lønnen - vel at mærke oveni den nye sparerunde. Samtidig skal afdelingerne afsætte penge til en barselsfond.

AARHUS: Hidtil har det lydt, at Aarhus Kommune skal spare 241 mio. kr. næste år stigende til 267 mio. kr. i 2022. Borgmesteren har defineret det som en "mellemstor sparerunde." Men i virkeligheden er kravet om at spare på den kommunale velfærd meget større. Der er samlet snarere tale om en af de større sparerunder set i historisk perspektiv.

Kommunens afdelinger er nemlig i forvejen under stort pres for at finde penge til at dække tidligere spare- og effektiviseringskrav.

Derfor bliver budgetterne i Aarhus Kommune ikke reduceret alene med de 241 mio. kr. næste år, men i stedet med 322 mio. kr. næste år stigende til 391 mio. kr. om fire år.

Altså rundt regnet en tredjedel mere.

Umiddelbart skal alle kommunale afdelinger - fra børn og ældre til kultur, socialområdet og de tekniske områder - levere forslag til det nye sparekatalog på 300 samlet millioner kroner. Ud af dette katalog forestiller politikerne sig, at de skal udvælge besparelser for 241 mio. kr.

Men ved siden af det nye sparekatalog ligger et baggrundstæppe af udskudte besparelser og krav fra sidste år, som også nedbringer budgetterne på kommunens velfærdsområder.

Annonce

Barselsudligningen

Den ene ekstra udgift, der presser økonomien, er en såkaldt barselsudligning, der blev vedtaget sidste år.

Her ændrede byrådet måden at finansiere den barselsfond, der sikrer, at alle afdelinger bliver kompenseret for medarbejderes barsel. Samtidig med omlægningen reducerede byrådet den samlede økonomiske ramme i hver enkelt afdeling, og dermed mister afdelingerne samlet 25 mio. kr. næste år på budgetterne stigende til 98 mio. kr. om fire år.

Effektiviseringskrav tilbage

Et andet forhold, der gør alle afdelingernes budgetter mindre, er et såkaldt effektiviseringskrav. Det betyder, at alle afdelinger i kommunen beskæres med 0,5 procent af lønsummen, hvilket er vedtaget i kommunens økonomiske politik

Effektiviseringskravet blev vedtaget i 2014, men nåede kun at fungere i 2015, hvorefter byrådet satte det på pause i årene 2016-2018. Det gjorde man, fordi regeringen samtidig havde indført et omprioriteringsbidrag på en procent og byrådet mente, at det alligevel var rigeligt.

Omprioriteringskravet betød populært sagt, at regeringen snuppede 2,4 milliarder kroner fra kommunernes pengekasser under ét for selv at bestemme, hvad pengene skulle bruges til. Ordningen blev kraftigt kritiseret og forsvandt igen fra 2017.

Derfor er vejen banet for, at Aarhus genoptager sit eget effektiviseringsbidrag. Afdelingerne er på forhånd blevet beskåret med 0,5 procent på lønsummen i det budgetudspil, borgmesteren har fremlagt, og som der oveni skal findes besparelser i.

- Det virker som rammebesparelser og betyder, at der er mindre til rådighed, så det kræver handling. Kravet om penge til barselsfonden har vi lagt ud på de enkelte dagtilbud og skoler og de skal så selv finde pengene, fortæller økonomichef Hardy Pedersen fra Børn og Unge.

"Stor effekt"

På et andet stort velfærdsområde, ældreplejen, forklarer økonomichef Charlotte Storm Gregersen, at bagtæppet af sparekrav har stor effekt.

- For det betyder jo for os, at sparekravet er en tredjedel højere end det, borgmesterens afdeling går ud med. Dermed får det en effekt for os i Sundhed og Omsorg som en sparerunde, der kan måle sig med de største, vi har set, siger økonomichefen.

Hun forklarer de underliggende budgetreduktioner på en anden måde, der også illustrerer effekten:

- Det betyder, at vi i stedet for at skulle aflevere 150 stillinger får 250 stillinger færre end vi ellers skulle have haft penge til. Der er dog ikke tale om fyringer, fordi vi har en stor personaleomsætning.

Afdelingen har selv en lille andel i, at sparekravet bliver højere i år, for man valgte sidste år at udskyde udgiften til barselsfonden til 2019.

- Vi har svært ved de løbende effektiviseringskrav, fordi det virker som en grønthøstermetode, hvor man lægger besparelser ud til lokalcentrene uden at pege på, hvilke håndtag, der skal bruges. Vi ville hellere samle det i en større klump, så vi samtidig kan sige til lokalcentrene, hvor de skal spare.

Borgmester afviser

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) afviser at kalde barselsfonden og effektiviseringskravet for en ekstra sparerunde oven i sparerunden.

- Det har jo ligget som en forudsætning hele tiden, siger han.

Det har dog også ligget som en forudsætning, at byrådet i år skulle have genforhandlet sin økonomiske politik, der indeholder kravet om effektiviseringsbidraget. Dette er ikke sket og derfor genoptages reduktionen på 0,5 procent automatisk fra 2019. Om det også betyder, at der også i 2020 og årene derefter skal effektiviseres for 0,5 procent vil borgmesteren ikke konkludere på:

- Vi må se på den økonomiske politik, når vi er færdige med budgettet for 2019, for der er tale om cirka 50 mio. kr., og hvis vi fjerner dem, vil de mangle i 2019, siger borgmesteren, der altså fastholder effektiviseringskravet oveni sparerunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce