Aarhus skal vokse langs letbanen

Letbanesporene lægger kursen for, hvor Aarhus skal udvikle sig med nye boliger og erhverv udenfor centrum i fremtiden.

Når byrådet om kort tid sigter højt og ambitiøst og stiler efter, at vi er 450.000 århusianere om 35 år, lægger det også linjerne for, hvor der skal være boliger og arbejdspladser til ekstra 125.000 borgere.

Det skal så vidt muligt være tæt på letbanen.

Her bliver de nye byer langs letbanens første etape i Lisbjerg og Nye i Elev. Lisbjerg skal efter planen huse boliger til op imod 25.000 borgere. I Nye kan der komme til at bo 10.000-15.000.

Ikke mindst Lisbjerg har været på tegnebrættet i årevis efterhånden - uden at der er kommet andet end en ny skole ud af det.

»Vi satser fortsat på Lisbjerg. De første byggerier af almene boliger er ved at gå i gang, og nu hvor første etape af letbanen nærmer sig og åbner i 2017, oplever vi en stigende interesse blandt investorer for Lisbjerg. Letbanen gør området attraktivt,« siger teknisk rådmand Kristian Würtz (S).

Også Nye begynder at røre på sig. Her havner den første lokalplan på byrådets dagsorden i løbet af vinteren.

For begge de nye byer gælder, at de skal være langt tættere, end det er tilfældet med bysamfund som Malling, Mårslet, Harlev og Skødstrup i dag. Nye store parcelhusudstykninger skal man derimod kigge til nabokommunerne efter.

Lisbjerg og Nye står ikke alene.

»Vi også skal satse på fortætning i de fritliggende bysamfund i kommunen. De skal vokse sig større gennem fortætning - og ikke ved at vokse i omfang. Mange steder ligger der helt eller delvist ubebyggede arealer langs letbanen i bysamfundene. Det skal vi udnytte - ikke bare for at bygge boliger men også for at løfte bysamfundene. For eksempel vil væksten give mulighed for et bedre handelsliv i de mindre byer,« siger Kristian Würtz.

Planerne om at bygge et højt hus og i alt 250-300 boliger på den gamle foderstof midt i Malling og helt tæt på Malling Station og Odderbanen/Letbanen er et eksempel på byudvikling langs letbanesporene.