Annonce
Erhverv

Aarhus spinder guld på Nordeuropas største racefestival

For 10. gang indtog den årlige motorsportsfestival Classic Race Aarhus i Bededagsferien. Et event, der sætter Aarhus på landkortet og gavner østjysk erhvervsliv på flere fronter, ifølge direktøren bag racerløbet.

Classic Race er et tilløbsstykke for motorsportsinteresserede fra både ind- og udland.

Hvert år kaster det mange millioner af sig til blandt andet hoteller, butikker og restaurationer i Aarhus. Sådan lyder det fra manden i spidsen af Classic Race, direktør Mike Legarth, som jeg har talt med efter det netop overståede racerløb.

– Classic Race gavner Aarhus på flere fronter. Alt det materiel, vi bruger til at bygge eventen op, køber vi primært hos virksomheder i og omkring Aarhus. Det gælder alt fra indkøb af byggematerialer til opsætning af faciliteterne og transport af materialer, som løber op i knap 20 millioner kroner, hvoraf størstedelen af beløbet lander i hænderne på østjyske virksomheder, fortæller Mike Legarth, og tilføjer:

– Samtidig har vi fået lavet en beregning, der viser, at deltagere og gæster til løbet tilsammen lægger omkring 10 millioner kroner, som går til hoteller, restaurationer og butikker. Og det er endda lavt sat, vurderer Mike Legarth.

Annonce

Aarhus på verdenskortet

Sydbank er en af Classic Races sponsorer, og vi ser positivt på, at løbet bidrager til at generere en øget omsætning hos en lang række østjyske virksomheder, hoteller og restaurationer både før og under eventen. Samtidig er løbet som Nordeuropas største motorsportsfestival, også med til at sætte Aarhus på landkortet og styrke byens renommé.

– Classic Race er et tilløbsstykke for turister, og vi er et stærkt brand i udlandet. Vores målsætning er at være det mest professionelle, venlige og imødekommende motorsportsarrangement i verden. Noget, der blandt afspejles i den stemning og den atmosfære, vi skaber omkring løbet, som gør, at både gæster og deltagere står tilbage med et positivt indtryk af Aarhus, siger Mike Legarth.

Foruden de 300 deltagende motorsportsteam fra ind- og udland lagde i omegnen af 40.000 tilskuere vejen forbi Aarhus i Bededagsferien.

Ræs med hjertet

Classic Race Aarhus handler ikke blot om spændende motorsport med historiske køretøjer og opvisning med racerbiler og specialbiler. Det handler også om velgørenhed.

Alle tre dage under Classic Race Aarhus – fredag, lørdag og søndag – afvikler Classic Race Aarhus velgørenhedskørsel, hvor overskuddet går til Make-A-Wish fonden.

– Publikum til Classic Race havde igen i år mulighed for at købe sig til en tur på passagersædet ved siden af blandt andre Tom Kristensen, der gæstede løbet. Overskuddet herfra går ubeskåret til Make-A-Wish fonden, der opfylder et ønske for kritisk syge børn i Danmark, fortæller Mike Legarth.

Classic Race er selv organiseret som en velgørende fond, som støtter børns trafiksikkerhed.

De mange besøgende har med garanti fået sig en oplevelse, de sent vil glemme, og et positivt indtryk med sig hjem. Det gavner bestemt Aarhus som by og kaster omsætning af sig til både restaurationer, hoteller og de mange leverandør-virksomheder i Østjylland.

Derfor ser Sydbank stor fornuft i at støtte op om et initiativ som Classic Race, der fremmer fællesskab og er et samlingspunkt for aarhusianerne og folk fra nær og fjern.

Mike Legarth, direktør for Classic Race, der netop har kørt i Aarhus for 10. gang. Pressefoto

Finansnyt

Finansnyt er leveret til Erhverv+ af Sydbank, der er Danmarks fjerde største bank og en af landets største erhvervsbanker.
Torben R. Rasmussen er områdedirektør i Sydbank Aarhus-Aalborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce