Annonce
Kultur

Aarhus-stumfilm på nyt gratis site

Asta Nielsen og Poul Reumert i hovedrollerne i stumfilmen "Afgrunden", der blev produceret af firmaet Kosmorama fra Aarhus.
Aarhus var stumfilmens Hollywood for 100 år siden. På et år blev der produceret 17 film i det hastigt voksende provinsby. I de kommende år kommer stadigt flere af filmene ud på nyt digitalt site.

AARHUS: Det var en tragisk skæbne, der mødte klaverlærerinden Magda i filmen "Afgrunden". Det hed en 38 minutter lang stumfilm, der blev produceret i Aarhus af firmaet Kosmorama for 109 år siden. En gammel nyhed i dag, må man konstatere, men det nye er, at filmen nu kan ses gratis på det nye site stumfilm.dk, som Det Danske Filminstitut står bag.

Stumfilm.dk er det største filmhistoriske formidlingsprojekt i Danmark. Foreløbig er næsten 40 stumfilm lagt ud, og gennem de næste fire år kan man følge med i digitaliseringen af over 400 værker fra perioden 1903-1928.

En del af de gamle ruller har ikke været set siden 1920’erne. Efterhånden som filmene bliver digitaliseret, kan de streames på sitet, hvor de bliver suppleret af bl.a. plakater, fotografier, tematekster, manuskripter og datidens anmeldelser. Alt indhold er gratis og frit tilgængeligt, og en del kommer også til at ligge i en engelsk version.

Danmark var stumfilmens Hollywood fra cirka 1910-1920. Stjerner som Asta Nielsen, Poul Reumert, Valdemar Psilander, Gunnar Tolnæs og Fy & Bi var vidt berømte, og Carl Th. Dreyer skabte en stor del af sit samlede værk.

Annonce

17 film i Aarhus på et år

I stumfilmæraen var sproget ingen hindring for at nå ud over Danmarks grænser. Filmene var bevidst kosmopolitisk anlagte, og deres universelle emner banede vej for stor international udbredelse, fortæller stumfilm.dk.

Aarhus var rigtigt godt med i produktionen. For 100 år siden var Aarhus en stor del af stumfilmens Hollywwod, beretter magasinet Panorama i et tidligere nummer. I 1913 var der hele 15 filmselskaber på landsplan, og i samme år blev der produceret 17 film bare i Aarhus, frotæller artiklen.

Og så vender vi kort tilbage til klaverlærerinden Magda. I stumfilmen "Afgrunden" møder hun præstesønnen Knud, men forlader ham til fordel for den vilde, spændende cirkusrytter Rudolf. Det viser sig hurtigt, at cirkuslivet med Rudolf er alt andet end lykkeligt, og Magda går en tragisk skæbne i møde.

Denne og andre film kan ses på stumfilm.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce