Annonce
Debat

Aarhus tager fat på nye arbejdsformer: Det er nemlig ikke alt det, der tæller, der kan tælles i et regneark

"Vi går med Aarhus-kompasset bort fra at handle ud fra en forsimplet - og tit lidt forkert - logik til at omfavne en mere kompleks virkelighed. Vi kommer til at indføre tidlig inddragelse og samskabelse. Og medarbejderne får et dialogforum til konkrete konflikter", skriver Mette Bjerre. Grafik: Jens Nex

Nu begynder Aarhus Kommune at drive kommune på en ny måde. Vi har kørt Aarhus Kommunes new public management-inspirerede virksomhedsmodel på lossepladsen. Det er nemlig ikke alt det, der tæller, der kan tælles i et regneark.

Vi vil væk fra det ensidige fokus på synlige og målbare resultater. Velfærd er meget mere end målbare resultater, og velfærd skabes også ved at mobilisere medarbejdernes og borgernes ressourcer i større omfang. Det har været en meget vigtig kamp for SF at komme bort fra New Public Management, som i Aarhus blev kendt under "virksomhedsmodellen" eller "ROYE", og det sker nu.

Erstatningen for "virksomhedsmodellen" bliver kaldt for Aarhus-kompasset. Med Aarhus-kompasset erstatter vi effekt med værdi, fordi velfærd ikke kun er en diskussion om rettigheder og pligter, men også om, hvad der skaber værdi for borgeren. Derfor er værdi og velfærd noget, vi skaber tæt på og sammen med borgerne. Vi skal nemlig gennem tidligt samarbejde og dialog med borgerne løse de opgaver, som har værdi for borgerne og samfundet.

Annonce

Jeg har stor tillid til, at vores medarbejdere har fagligheden og erfaringerne til at vurdere, hvad der skal til for at skabe værdi sammen med og for borgerne. Vi skal altså skabe mere plads til faglighed og lave færre standardløsninger og færre overordnede målinger. Det er vigtigt, at viden og data giver mening for dem, der skal bruge dem - så vi skaber læring, der kan bruges i det lokale.

Kommunen har heldigvis allerede øvet sig på de nye måder at tænke på og allerede fået mange gode erfaringer, som vi skal bygge videre på. Et eksempel er kvalitetsopfølgning på 0-6-års-området, hvor vi netop kører efter denne model. Vi arbejder med mindre ekstern kontrol. Der indsamles data, som kan bruges decentralt, men ikke nødvendigvis sammenlignes på tværs.


Med et farvel til "ROYE" siger vi goddag til en kommune i øjenhøjde, hvor vi i fællesskab støtter, hjælper og fremmer, at århusianerne lever et godt liv. Og hvor vi har en forståelse for, at det gode liv ikke kan måles og vejes – og at det ikke er alt det, der tæller, der kan tælles i et regneark eller passer i en kasse.


Aarhus-kompasset er beskrevet i nogle meget overordnede rammer som et mindset. Det betyder, at den enkelte medarbejder delvist kan lægge sin egen forståelse ind, og at implementeringen af Aarhus-kompasset forhåbentlig ikke bliver en selvstændig øvelse med kurser for alle medarbejdere, men i stedet en løbende justering af alle involveredes mindset.

Med et billede fra en anden verden handler det ikke om en årlig slankekur, men en livslang kostomlægning. Aarhus-kompasset handler om tillid - tillid til, at den enkelte borger kender egne behov og evner, tillid til medarbejderne og deres faglighed, tillid til lokale ledelser og bestyrelser og deres behov for lokal data, som ikke nødvendigvis skal sammenlignes med data fra andre områder.

Der er slået rigtig gode takter an. Men vi skal passe på ikke at snuble i forløbet. Der er nemlig masser af faldgruber. For når vi skaber værdi sammen, kan vi også have forskellige forståelser af, hvad der er værdi.

Vi risikerer, at der bliver mere at kritisere - flere historier i aviserne. Når rammerne bliver lidt mindre faste, er der flere, som kan føle sig misforstået. Men vi skal tro på og have tillid til, at vi kommer til at skabe værdi for borgeren og samtidig opnår bedre brug af kommunens ressourcer og generelt bedre tilfredshed fra borgernes og virksomhedernes side, og så må vi holde til, at nogle vil finde hår i suppen.

Vi politikere bliver også udfordret under den nye forståelsesramme. Når medarbejderne kommer til at træffe beslutninger ud fra andet end tal, nemlig også den viden, der ikke kan noteres ned som et tal, ja, så skal vi i højere grad stole på og have tillid til, at den enkelte medarbejder agerer ud fra de bedste hensigter. Vi bliver i endnu højere grad nødt til at snakke med de involverede parter - og ikke kun studere regneark og statistikker.

Aarhus Kommune er en kæmpe organisation med et hav af superdygtige og ansvarlige medarbejdere. Vi tror på, at Aarhus-kompasset kan fjerne nogle forhindringer og give mange muligheder for, at vores medarbejdere i endnu højere grad kan lære samt bruge og vise deres evner og ansvarlighed. Kasser er nemme at forstå, men virkeligheden er meget mere kompleks.

Vi går med Aarhus-kompasset bort fra at handle ud fra en forsimplet - og tit lidt forkert - logik til at omfavne en mere kompleks virkelighed. Vi kommer til at indføre tidlig inddragelse og samskabelse. Og medarbejderne får et dialogforum til konkrete konflikter.

Jeg tror på, at i løbet af de næste år vil en masse andre kommuner kigge efter, hvad Aarhus her finder på i forhold til ledelse, styring og velfærdsudvikling.

Med et farvel til "ROYE" siger vi goddag til en kommune i øjenhøjde, hvor vi i fællesskab støtter, hjælper og fremmer, at århusianerne lever et godt liv. Og hvor vi har en forståelse for, at det gode liv ikke kan måles og vejes – og at det ikke er alt det, der tæller, der kan tælles i et regneark eller passer i en kasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce