Annonce
Aarhus

Aarhus: Underskuddet på kollektiv trafik vokser

Underskuddet på busser og letbane er 11 mio. kr. større næste år end ventet i ny analyse. Foto: Kim Haugaard

AARHUS: Underskuddet på den kollektive trafik er endnu værre end beskrevet i en ny analyse, der ligger til grund for de kommende budgetforhandlinger i Aarhus Kommune.

Rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) oplyste under budgetdebatten i byrådet torsdag, at han har fået nye, alarmerende nøgletal for den kollektive trafik.

- Økonomien er yderligere forværret i forhold til, hvad byrådet har fået oplyst i analysen. Midttrafik har færdiggjort halvårsregnskabet for 2019 og det tyder på, at vi får meromkostninger på yderligere 19 millioner kroner i 2019 og 11 millioner kroner om året i årene herefter. Midttrafik henviser til færre passagerer i busserne, sagde rådmanden op opsummerede:

- Vi ser dermed ind i årlige underskud på 84 millioner kroner i 2020-2025 på den kollektive trafik.

Annonce
Teknikrådmand Bünyamin Simsek er indstillet på sammen med Venstre og de øvrige borgerlige partier at udsætte at gøre noget ved et galopperende underskud på den kollektive trafik. Foto: Flemming Krogh

Klar forværring i 2020

En ny analyse fra kommunen, som Århus Stiftstidende omtalte for nylig, viste at driften - de årlige udgifter for at holde letbanen og busserne i gang - er løbet af sporet.

Analysen viste, at der er et samlet underskud på den kollektive trafik i Aarhus på 73 millioner kroner om året fra 2020 stigende til 80 millioner kroner om året fra 2026.

Det tal er altså nu forværret til 84 mio. kr. om året allerede fra 2020 og frem.

- Jeg og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Almaz Mengesha har en klar forventning om, at byrådet i fællesskab kan være med til at løfte denne udfordring, hvis vi følger anbefalingerne i analysen om at tilpasse serviceniveauet på området fra 2023, sagde rådmanden.

Dermed er de borgerlige partier også villige til at lade regningen ligge i fire år, sådan som Socialdemokratiet og venstrefløjen også ønsker, hvorefter der skal findes en løsning - enten gennem drastiske nedskæringer af busruter eller nye penge til at dække underskuddet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce