Annonce
Indland

Aarhus Universitet trækker omstridt oksekødsrapport tilbage

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Landbrug & Fødevarer har haft for stor rolle i rapport om oksekød og klima, erkender Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet trækker omstridt rapport om oksekøds klimabelastning tilbage.

Det begrundes med, at den ikke lever op til universitetets standarder for armslængde og uafhængig forskning.

Det oplyser Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet. Forskere fra centeret og DTU står bag rapporten.

Beslutningen kommer, efter at Information har afdækket, at Landbrug & Fødevarer har skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om resultaterne.

Desuden er Danish Crown kommet med rettelser til indhold - heriblandt forsidefoto og rapportens titel.

Niels Halberg, der er direktør for DCA, erkender, at det ikke er efter bogen.

Han erkender, at erhvervsinteresser ikke må indgå i arbejdet med forskning på den måde.

- Det lever ikke op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning samt god forskningsskik - og forskningsformidling. Vi har derfor valgt at trække rapporten tilbage.

- Vi kan ikke leve med, at sådanne forhold skaber tvivl i offentligheden om universitetets integritet, og der vil nu blive strammet op på procedurerne, siger Niels Halberg i en pressemeddelelse.

Rapporten er blevet kritiseret for at sammenligne klimaaftryk for en hel pulje af produkter - søde sager, snacks, øl, vin, kaffe, te, sodavand - med dansk produceret oksekød alene.

Eksperter har været kritiske over for den formidling, da den sammenligning giver et forvrænget billede af oksekøds belastning på klimaet.

Rapporten har fået økonomisk støtte af Kvægafgiftsfonden. Den har som formål at styrke oksekødssektoren.

Landbrug & Fødevarer erkendte i weekenden, at organisationen var gået for langt i sit arbejde med rapporten. Derfor vil organisationen tilbagebetale 455.000 kroner, som den havde fået af Kvægafgiftsfonden til rapporten.

Aarhus Universitet har ligeledes besluttet at betale penge tilbage til fonden, da rapporten ikke lever op til universitetets standarder.

Selv om rapporten bliver trukket tilbage, står Aarhus Universitet fortsat inde for selve forskningen. Universitet vil dog lade internationale forskere gennemgå metoder og resultater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];