Annonce
Debat

Aarhus Universitetshospital er kun for de raske

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder

Lad os til en start få én ting helt på det rene: Indholdet - læger, sygeplejersker, portører og alle andre faggrupper på Aarhus Universitetshospital - er helt i verdensklasse. I to tilfælde har de akut reddet mit liv, mens de i det daglige holder mig i live på den mellemlange bane med talrige ambulante behandlinger for alle mine dårligdomme.

Jeg er dybt imponeret og meget taknemlig over både ham, der har vasket sengetøjet og hende, der skærer i mig og reparerer mine indvolde, så jeg fortsat kan være til stede i dette vidunderlige liv. Alle de mennesker derude i deres hvide tøj bør skamroses dagligt og respekten for dem kender hos mig ingen grænser.

Men så stopper lovprisningen også. Nu skal vi så have fat i de ansvarlige for selve hospitalsbyggeriet - og de bør sættes i gabestok i hver og én af sygehusets atriumgårde til spot og spe fra alle patienterne, som udmattede slæber sig ad de endeløse gange bag de enormt mange glaspartier.

Det er vel regionsrådsmedlemmerne gennem de seneste 20 år - med eks-formand Bent Hansen (S) i spidsen - og så i særdeleshed nogle arkitekter, vi skal have fat i kravetøjet på, så vi kan give dem en alvorlig rusketur til tonerne af den største skideballe noget menneske med tilknytning til hospitalsvæsenet nogensinde har fået. For ved Gud hvor er det dog et idiotisk byggeri, de har fået opført der udenfor lands lov og ret på de enorme markarealer i Skejby.

Det er jo for alvor gået op for vi borgere, i takt med at hospitalet er ved at være helt færdigbygget og alle de afdelinger, vi med lethed tidligere har frekventeret på Amtssygehuset og Kommunehospitalet, nu er blevet flyttet til Skejby. Først nu er det rigtigt gået op for os, at når vi skal have taget en blodprøve eller have en kort snak med en sygeplejerske eller læge på en ambulant afdeling, så skal man hjemmefra midt om natten, bestille taxa fra p-pladsen til indgangen, være i så god fysisk form at man kan tilbagelægge hundredvis af skridt på uendelige hospitalsgange - og i øvrigt afsætte det meste af dagen til det lille besøg, fordi alle, også læger og sygeplejersker, kommer for sent til alt på grund af de vanvittige afstande.

Aarhus Universitetshospital er mest velegnet for de raske.

Hvordan i himlens navn kan man finde på at bygge et hospital, der i omfang er på størrelse med en mellemstor provinsby. Og i en ring udenom anlægger man så parkeringspladser, så kun patienter i topform er i stand til at nå frem til virvaret af indgangsdøre. Desuden, for at understrege idiotien, bliver Letbane-stationen opført udenom p-pladserne, hvilket gør, at ingen patienter kan bruge toget og personalerne møder ind totalt udmattede af gåturen fra stationen til arbejdsstedet. Alt bygningsmæssigt ved det universitetshospital er skørt, skørt, skørt.

I stedet for at bygge i to-tre etager, som man har gjort, skulle man have startet med at grave dybe huller og have bygget underjordiske p-pladser i flere etager. Ovenpå dette skulle man have bygget helt op i himlen - 30 etager eller flere. Resten klarer elevatorerne.

Så kunne vi være kørt direkte i p-kælderen på et af de eksempelvis 10 højhuse - på et areal som fem fodboldbaner - parkeret, og taget elevatoren til 23. etage hvor vi kunne have taget plads i venteværelset på den øjenafdeling, hvor vi skulle til kontrol. Alt i alt havde vi brugt 25 skridt på det - og vi kunne have undværet både stok, kørestole, pårørende, portører, hjælpsomme taxichauffører, sygetransporter og flere i samme boldgade.

Og Letbanen - ja, den skulle naturligvis have haft station i hospitalets lobby. Hvor svært kan det være!

Men som det er i dag, kan vi gå ind i Aarhus Universitetshospital, Skejby, i den ene ende, få foretaget livsforlængende operationer i verdensklasse - men inden vi bliver lukket ud i den anden ende, er vi så fysisk nedslidte efter gåturen, at vi ikke med sikkerhed kan påregne, at vi når hjem i live!

Annonce

Hvordan i himlens navn kan man finde på at bygge et hospital, der i omfang er på størrelse med en mellemstor provinsby. Og i en ring udenom anlægger man så parkeringspladser, så kun patienter i topform er i stand til at nå frem til virvaret af indgangsdøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce