Annonce
Aarhus

Aarhus Vand siger nej til systematisk rensning af drikkevand: - Det giver falsk tryghed

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hjørring Vandselskab har foreslået, at alle vandværker skal rense pesticider fra drikkevandet. Den idé køber Aarhus Vand ikke.

AARHUS: - Det er for tidligt at kaste håndklædet i ringen, langt de fleste af vores boringer er uden sprøjtegifte.

Sådan siger Lars Schrøder, direktør i Aarhus Vand, om systematisk rensning af alt drikkevand i Danmark. Et forslag som Hjørring Vandselskab har stillet.

Han mener, at den såkaldte kulrensning af vandet, giver forbrugeren en falsk tryghed. Det filtrerer ellers 90 procent af pesticidresterne fra.

- Kulfilter er en udmærket teknologi, hvis du er i en situation, hvor alt dit grundvand er forurenet af sprøjtegifte, det er ikke alle stoffer, der fjernes af et kulfilter, det giver en falsk tryghed siger Lars Schrøder til TV2 Østjylland. Tryghed giver filtreringen i hvert fald for Line Brødsgaard, som har installeret et af disse kulfiltrer i sit hjem.

- Det betyder jo, at jeg ikke går og er bange for, at jeg skal få kræft på et tidspunkt. Det er mest kræft jeg tænker på, når jeg tænker pesticider, fortæller hun.

Annonce

Tror på en anden løsning

Hos Aarhus Vand vil man hellere satse på at levere drikkevand fra grundvand som ikke er forurenet.

- Det vil vi gøre ved at kortlægge hvilke områder, der er særligt sårbare og lave nogle aftaler med landmændene om, at her er nogle områder, hvor i ikke bruger sprøjtegifte, og så kun godkende sprøjtegifte, der ikke vil kunne gøre skade på grundvandet, siger Lars Schrøder til TV2 Østjylland.

Direktøren for Hjørring Vandselskab mener, at der er en for langsigtet proces, som kræver en mere sikker løsning.

- Uanset hvad vi gør for at undgå, at der kommer de forkerte kemikalier ud på jordoverfladen, så har vi jo 40-50 års opsamlet misbrug af kemikalier i jordsøjlen. Der dukker hele tiden nye ting op, så jeg mener, at vi skal rense vandet for en sikkerheds skyld, fortæller Tommy Mostrup, administrerende direktør i Hjørring Vandselskab til TV2.

Den sikkerhed, som Tommy Mostrup taler om, tror de ikke på hos Aarhus Vand.

- Det hjælper ikke, hvis det er de sidste 10%, der er de farligste. Vi ved ikke, hvilke pesticider, der er de farligste. Så er de 90 procent ingenting værd, mener Lars Schrøder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce