Annonce
Aarhus

Aarhus vokser den forkerte vej: Fem bud på bygninger, der kunne have været løst mere elegant

Rektor for Arkitektskolen Aarhus Torben Nielsen er jævnt uimponeret over flere af byens nye bygninger.

Navitas burde rives ned og omdannes til bypark, mener rektor Torben Nielsen. Foto: Axel Schütt

AARHUS: Der bliver bygget i et sjældent set højt tempo i Aarhus i disse år. I næsten lige så hurtigt trav er meningerne om arkitekturen galoperet derudad.

Rektor på Arkitektskolen Aarhus er blandt dem, der holder et skarpt og bekymret øje med udviklingen. Torben Nielsen er selv uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i 1992. Han har i flere år været ansat som underviser og forsker og siden 2010 som rektor selv samme skole.

TV2 Østjylland tog sammen med den garvede æstetiker, Torben Nielsen, på byvandring gennem Aarhus. Med sig havde rektoren et kritisk blik på fem bygninger, der de seneste år er blevet bygget i Aarhus. Det er resultatet af en fejlslået politisk byplanlægning, mener Torben Nielsen. Han efterlyser mere styring fra byens politiske system. De skal holde strammere snor i byggetilladelserne.

- Helt grundlæggende er der ikke nok byarkitektoniske krav til, hvilke værdier de nye bygninger skal bære. Det politiske system skulle gerne være den dirigent, som får alle de nye byggerier til at spille sammen i stedet for at tillade bygninger, der hver for sig forsøger at råbe højest, siger han til TV-stationen.

Herunder er der fem bud på bygninger, der kunne have været løst mere elegant, mener rektoren.

1 Navitas

Bestseller bygningen stjæler udsigten til bugten. Foto: Axel Schütt

En enorm uddannelsesinstitution, der siden 2014 har prydet havnefronten i Aarhus. Torben Nielsen mener, at bygningen er så forfejlet, at den burde rives ned. Bygningen, der rummer intet mindre end 38000 kvadratmeter er tænkt forkert fra start.

Ifølge rektoren burde en uddannelsesinstitution for 2.700 studerende, undervisere og forskere ligne alt andet end et firmadomicil. Han mener, at bygningen lukker sig mod byen i stedet for det modsatte - at åbne sig ud til Aarhus.

- Løsningen er enten at bygge den radikalt om eller i virkeligheden erstatte den med en bypark, siger Torben Nielsen til TV2 Østjylland.

2 Bestsellers hovedkontor på havnen

Prismet er en klump, mener Torben Nielsen. Arkivfoto

12 etager. 22.000 kvadratmeter. De tørre tal for den bygning, Bestseller i 2015 byggede som base for omkring 750 af tøjgigantens medarbejdere. Omkranset af roen fra vandet fra havnen på den ene side og byens puls på den anden. Torben Nielsen har intet mod bygningen. Den ligner det, den skal. En bygning til erhverv. Det er placeringen af bygningen, som skriger til himlen.

- Hvad er vigtigst for byen? Er det vigtigere, at der er udsigt til bugten, end at man kan tjene mange penge på en bestemt grund, spørger rektoren retorisk til sig selv.

Rektor for Arkitektskolen i Aarhus Torben Nielsen slår ud med armene mod Bestseller bygningen, der rejser sig 12 etager over dét sted, hvor Nørreport møder havnekanten i det centrale Aarhus. Over stål- og glaskonstruktionen skriger mågerne, mens en konstant strøm af biler glider tæt forbi.

- Det frie udsyn som tidligere var meget vigtigt for byen, har man ikke længere. Man kunne med fordel have flyttet Bestseller-bygningen lidt, så man bevarede kigget til havet oppe fra Nørrebrogade, siger Torben Nielsen til den regionale TV-station.

3 Prismet

Ved Comwell bygningen har man glemt livet i bunden, siger rektor Torben Nielsen. Arkivfoto: Jens Thaysen

Vi skal 17 år tilbage i tiden. 2001 er året, hvor byggeri i mange højdemeter tager sin spæde start. En markant bygning, der dengang fik flere æstetikere til at ryste på hovedet. Prismet blev den døbt. Med sin læbestiftsagtige facon var den en af de første bygninger i Aarhus med et globalt arkitektonisk snit.

Med sin placering ved Botanisk Have byder bygningen med sin glasbeklædte facade bilister, fodgængere og cyklister velkommen til centrum af byen. Rektoren hæfter sig ved, at den 63 meter høje bygning på 18 etager i sit udtryk lander mellem to stole.

- Bygningen endte med at være en klump, som ikke rigtig ville være høj eller lav. Prismet er et eksempel på, at det mangler at blive et højhus, så det fremstår slankt og elegant, siger Torben Nielsen til TV2 Østjylland.

4 Comwell- Aarhus City Tower

Facaden fra det gamle Ceres, der har fået lov at blive stående foran de nye bygninger af glas og stål, er nærmest grinagtig, lyder det fra rektor Torben Nielsen. Arkivfoto: Axel Schütt

To forskudte ben danner tilsammen en kulsort bygning, der rager mod himlen. 94 meter. Dermed indtager den sorte mastodont i øjeblikket titlen som den næsthøjeste bygning i byen. Kun overgået af Domkirketårnet. I 2014 stod den klar og har siden været et uundgåeligt syn ved byens skyline. Torben Nielsen mener, at et forkert fokus på at stige til vejrs måske har overtrumfet tankerne i jordhøjde.

- Det er problematisk at lukke bunden. Man skubber folk væk ved at lukke af. Man har lavet en død passage, siger han til TV2 Østjylland.

5 Ceresbyen

Området ved Ceres-bygningen er stadig under opførelse. Når det er færdigbygget indeholder det 140.000 kvadratmeter uddannelses, bolig- og erhvervsbyggeri.

Torben Nilsen har kigget på bygningen. Facaden af den nye udgave Ceres-bryggeri får ikke topkarakter hos den kritiske iagttager. Torben Nielsen sukker, mens han betragter det historiske ølhus.

- Det gamle Ceres er et godt eksempel på, hvad man ikke skal gøre.

De gamle, gule mursten fra fortiden pryder stadig frontpartiet ud til Silkeborgvej. Ceres-mærket er stadig printet ind i murstenene. Bag den gamle facade tårner et højhus i glas sig op. Ifølge rektoren er der ikke noget galt med at kombinere fortidens byggestil med moderne arkitektur. Men i dette tilfælde fejler det.

- Arkitektur er ikke kulisse. Det her, tror jeg, er velment. Men for mig bliver det en lille smule komisk at man bevarer noget, som kun bliver til en kulisse - i stedet for at lave et rigtigt hus, som er sig selv bekendt.

Kilde: TV2 Østjylland

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Drenge bliver ladt i stikken

Hverken stat eller region vil tage ansvaret og give hpv-vaccine til alle drengebørn, der er fyldt 12 år senest 1. juli 2019. De bliver ladt i stikken, og de får ikke den samme mulighed for vaccine som alle andre drenge og piger. I forbindelse med årets budget i Favrskov Kommune fremsatte Venstre derfor et forslag om at tilbyde hpv-vaccine til netop den gruppe drenge. Det ærgrer mig, at flertallet i byrådet ikke vil tage ansvaret og tilbyde denne lille gruppe af drenge de samme muligheder for vaccine som alle andre. En vaccine, der forebygger den smitsomme hpv-virus, der er årsag til flere kræftformer hos både mænd og kvinder. Argumenterne og årsagen til, at forslaget ikke er med, er åbenlys kassetænkning, hvor man fokuserer på, hvem der skal betale, i stedet for, hvad der er bedst for borgerne. Jeg er sikker på, at de familier, der vil tage imod dette tilbud, ikke bekymrer sig om, om det er stat, region eller kommune, der betaler. De vil prise sig lykkelige for at få tilbuddet om vaccinen. Det er for mig helt uforståeligt, at forslaget ikke har fundet vej og er med i budgettet. Forebyggelse er altid bedre end helbredelse. Hvis forslaget ikke kommer med i det endelige budget efter høringsfasen, kommer det til at gå ud over en lille specifik gruppe af drenge. De kommer til at få højere risiko for at få den mest udbredte seksuelt overførte infektion. De udgør derfor en ekstra risiko for at give infektionen videre og efterfølgende udvikle hpv-relateret kræft og kønsvorter. Byrådet i Favrskov har alle muligheder for at sikre disse drenge samme sundhed og velfærd som alle andre. For mig er det lokalpolitik i den fineste form, at vi selv bestemmer lokalt, hvad der er sundhed og velfærd for vores borgere i Favrskov. Når hverken stat eller region vil tage ansvaret, så kan byrådet godt gøre det. Ved at lade denne lille gruppe af drenge i stikken er sundhed ikke for alle, men det afhænger af alder og økonomi. Det er ikke rimeligt. Jeg har fået flere reaktioner på Venstres forslag, og det, der står klarest i min hukommelse, er en mor, jeg har talt med. Hun har to drenge på hver sin side af skæringsdatoen 1. juli 2019. Hun kan sende sin ene dreng til en betalt vaccination og vide, at han er vaccineret mod kønsvorter og visse former for hpv-relaterede kræftformer senere i livet. Den anden dreng må hun lade blive hjemme. Hun har desværre ikke økonomi til at betale for vaccinationen til ham. Et forfærdeligt dilemma for en mor, der vil det bedste for sine børn. Det er en helt unik mulighed for byrådet i Favrskov for at vise ansvar og være forgangskommune og sikre alle drengene i Favrskov denne forebyggende vaccine, så der ikke er nogen, der senere i livet skal rammes af specifikke kræftformer. De ressourcestærke familier skal nok få deres børn vaccineret. Det er en skævvridning, hvis ikke vi kan hjælpe dem med færrest ressourcer. Sundhed skal være for alle, uanset køn, alder og økonomi. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Annonce