Annonce
Aarhus

Abildskou bliver del af tysk bus-gigant

Århusianske Abildskou A/S bliver del af den fremstormende tyske buskæmpe, Flixbus. Pressefoto

Aarhus-busselskab bliver partner med tyske Flixbus. Det giver næppe billigere billetter. Til gengæld får århusianere flere bus-rejsemål.

Det 57 år gamle Aarhus-busselskab Abildskou A/S bliver første danske partner for tyske Flixbus, det største bus-netværk i Europa. Flixbus formidler hver dag 120.000 rejser til 1000 destinationer i 20 lande.

Vi ringede til Abildskou A/S' direktør, Jess Abildskou, for at høre, hvad buspassagerer i Aarhus kan forvente sig af samarbejdet.

- Billige billetter på ruten Aarhus-København, måske?

- Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan gøres meget billigere end i dag. Men jeg vil da ikke afvise, at vi får flere billige billetter i vores system, siger Jess Abildskou.

Til gengæld kan århusianerne - ifølge Jess Abildskou - se frem til at kunne rejse med bus fra Aarhus til langt flere europæiske destinationer end i dag.

- På sigt kommer du til at kunne købe en billet Aarhus-München eller Aarhus- Nice. Det er en meget moderne, ung virksomhed, vi kommer til at arbejde sammen med. De er superskarpe til IT, siger Jess Abildskou.

Annonce

Flixbus


  • Flixbus blev grundlagt i München i 2013 af de tre iværksættere, Daniel Krauss, Jochen Engert og André Schwämmlein.
  • Målet var at skabe et grønt alternativ til delebiler og Deutsches Bundesbahn.
  • I 2015 fusionerede Flixbus med MeinFernbus og blev den ubetinget største udbyder af busrejser i Tyskland med 71 procent af markedet, målt i kilometer.
  • Siden er Flixbus gået i gang med at ekspandere over hele Europa. Det sker i samarbejde med lokale vognmænd, som sørger for kørsel fra dag til dag på rutenettet.
  • Flixbus står for blandt andet billetsalg, markedsføring, kvalitetssikring og kundeservice.

Nye busruter på vej

Flixbus blev grundlagt i 2013 og ejer ikke selv en eneste bus. Kernen i selskabet er et simpelt og effektivt bookingsystem, hvor kunden kan købe billetter til de busser, som Flixbus-samarbejdspartnerne driver.

Og samabejdspartnerne er - skriver Flixbus på sin hjemmeside - ofte familieejede busvognmænd med lang erfaring.

Akkurat som Abildskou A/S, der blev grundlagt i 1960 af Jess Abildskous far, Jens Erik Abildskou.

Jochen Engert, der er Flixbus' grundlægger og administrerende direktør, løfter i en pressemeddelelse sløret for samarbejdets første rejsemål.

- I april lancerer vi helt nye, grænseoverskridende ruter til Tyskland, Sverige, Norge og Benelux. Vi ønsker sammen at etablere det bedste tilbud for rejsende i Danmark, siger Jochen Engert.

Jess Abildskou regner ikke med, at han skal længere ud i Europa med sine busser, end han er i dag.

- Vi kommer til at køre, hvor det er mest fordelagtigt. Og det er der, hvor vi er i forvejen. Vi er stærkt repræsenteret overalt i Danmark. Jeg tænker, at det er derfor Flixbus har valgt os som samarbejdspartnere, siger Jess Abildskou.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce