Annonce
Sport

AC Horsens-træner inden pokalmøde: Lyseng er fodboldens vugge

<p>Træner Bo Henriksen jubler her sammen med sin assistent, Niels Lodberg (med skægget), da Horsens scorer i Odense søndag. Den karismatiske træner jubler faktisk også over at skulle besøge Lyseng Idrætspark onsdag. Foto: Scanpix</p>

Bo Henriksen »glæder sig helt vildt« til at møde med Lyseng i DBU Pokalen onsdag. »Lyseng Idrætspark er sådan et intimt sted, hvor fodbolden egentlig stammer fra,« siger han.

Når AC Horsens gæster Lyseng Idrætspark onsdag, er der ikke bare købt 300 ekstra stadionpølser. Kampen i DBUs landspokalturnering er samtidig den største begivenhed og det fornemste besøg i Højbjerg-klubbens 46 år lange historie.

Annonce
Anders Bentholm har spillet 280 kampe for Lysengs førstehold. Han er også bestyrelsesmedlem og glæder sig over en drøm, mødet med superliga-Horsens, går i opfyldese. Foto: Ole Nielsen

Lyseng fra Danmarksserien skal op mod »Den Gule fare« fra Superligaen. Forventningens glæde bliver dog på alle områder gengældt af Horsens-træner Bo Henriksen.

»Vi glæder os helt vildt. For nogle måneder siden var jeg i Lyseng Idrætspark. Det er et rigtigt intimt og hyggeligt sted, som samtidig rummer masser af muligheder med kunstgræs og gode baner. Opvisningsbanen er en fremragende fodboldbane. Lyseng er en ægte breddeklub, hvor unge og ældre boltrer. Det er sådan et sted, fodbolden stammer fra. Det er fodbodboldens vugge, og det er dét, det hele handler om,« siger den altid engagerede Bo Henriksen, der så sent som søndag kunne bryde ud i superliga-samba, da Horsens vandt 1-0 i Odense over OB.

Hvordan sætter du dine Superligaspillere op til en kamp, der spilles på et lille stadion uden noget, der minder om en tribune?

»Nu spillede vi jo i 1. division sidste år, så vi er vant til den slags omgivelser, og så er vi altså ikke nogen fisefornemme københavnere. Det her er en fodboldkamp. Men det er klart, at vi med det styrkeforhold, der er, altid vil undervurdere Lyseng. Det kan vi ikke undgå. Sådan er psykologien, men det er netop vores opgave ikke at gøre det. Vi skal ud at levere på Lyseng Stadion. Ellers kommer vi i problemer. Lyseng er absolut et velsmurt mandskab, som er kommet godt fra start i sæsonens fire kampe.«

De bedste stiller op

Der er tale om DBU Pokalens anden runde. Kampen spilles allerede klokken 17.00, hvilket skyldes, at de horsensianske fans så kan nå tilbage til Casa Arena og deres lokale stadion, hvor Danmark klokken 20.00 spiller venskabskamp mod Liechtenstein.

»Vi har jo en landskamppause, så jeg skal ikke skåne nogen. Vi kommer med stort set samme spillere, som var med mod OB. Det kan være, at fire af dem, som var på bænken mod OB kommer i spil. Men vi vil gøre alt for at gøre op med en undervurdering af Lyseng,« siger Bo Henriksen.

Lyseng tester ambitioner af

I Lyseng regner og håber man på, at godt 600 publikummer møder op til det hidtil fornemste besøg i klubben, der er et resultat af en fusion mellem Holme og Kragelund IF i 1970. Det håber Anders Bentholm, der både er med i bestyrelsen og har 280 førsteholdskampe i den orange trøje bag sig.

»Det bliver en superfed oplevelse, som alle gutterne på holdet, klubben og tilskuerne ser frem til. Vi har aldrig tidligere haft besøg af et superligahold, og det bliver den største oplevelse for mange af os spillere. Lidt af en drøm,« siger Anders Bentholm.

»Jo, vi skal jo tro på, vi kan skabe miraklet. Under alle omstændigheder vil vi gerne kunne give tilskuerne en god og jævnbyrdig kamp, hvor vi samtidig kan teste os selv og måle os med de bedste. Vi har rigtig mange unge spillere med ambitioner. De får at se, hvor de står. I Lyseng har vi i flere år også satset på at komme op i 2. division. Det skal gerne ske i år. Nu bliver vi for alvor testet i den sammenhæng,« siger Anders Bentholm.

Som publikumsservice kan Stiften.dk oplyse, at der i onsdagens anledning både er standeret en ekstra grill til de mange stadionpølser.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce