Annonce
Danmark

Advokat skal se på mulighed for at ophæve tolkekontrakt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Justitsministeren beder om en ny vurdering med henblik på at finde ud af, om kontrakt kan ophæves efter nytår.

Statens kontrakt med tolkefirmaet EasyTranslate er misligholdt, men ikke i sådan en grad, at den kan opsiges.

Det gentager justitsminister Nick Hækkerup (S), som torsdag er i samråd om tolkefirmaet EasyTranslate, der leverer tolke til blandt andet politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen.

- Der foreligger en misligholdelse, men for at kunne ophæve kontrakten skal der være en væsentlig misligholdelse. Hvis den samme misligholdelse foreligger ved årsskiftet, så vil det kunne være ophævebegrundende, siger Nick Hækkerup.

Trods store problemer vurderer Kammeradvokaten, at kontrakten med firmaet ikke kan opsiges, men justitsministeren har bedt Kammeradvokaten lave en ny vurdering efter nytår med henblik på at finde ud af, om kontrakten kan ophæves.

Aftalen løber frem til april 2021.

Justitsministeren har ikke et klart svar på, hvor mange retsmøder, der er blevet udsat eller aflyst grundet mangel på en tolk.

I en rapport fra Midt- og Vestjyllands Politi beskrives det blandt andet, hvordan fejlene fra EasyTranslate hovedsageligt har to konsekvenser: "At afhøringer ikke bliver foretaget", og at "retsmøder ikke gennemføres".

Hækkerup vil nu undersøge, hvor mange tilfælde der er tale om, og de økonomiske konsekvenser når tolke er udeblevet.

- Men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad konsekvenserne er, hvis man har en retssag stillet klar, men den så ikke kan gennemføres, fordi der ikke er en tolk klar, siger Hækkerup.

- Vi er pinligt opmærksomme på, at kontrakten er misligholdt, og vi bliver nødt til at sikre os, at kontrakten bliver overholdt. Ellers må vi drage konsekvenserne, hvis situationen fortsætter, siger han.

Justitsministeren forklarer, at EasyTranslate endnu ikke har vist tegn på forbedringer, og det her skal ses som en advarsel.

- Det her er det røde kort i skulderhøjde, siger han.

Det er ikke specificeret, hvor mange mangler, Kammeradvokaten skal finde hos virksomheden, før kontrakten kan ophæves.

Justitsministeren forklarer dog, at kontrakten indebærer en opfyldelsesgrad på 98 procent, som EasyTranslate ikke leverer i øjeblikket.

- I den her kontrakt skal der leveres 98 procent. Der er vi ikke endnu, og det er jo det, der er en lovning på.

- Jeg ville helst have, der var fuld og kvalificeret tolkning i alle situationer, men alle kontrakter må have en eller anden form for margen, hvis der er sygdom eller andet, hvor der ikke kan leveres, siger Hækkerup.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce