Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad betaler stedbørn i arveafgift?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg henvender mig til dig på vegne af en nær ven, der desværre lige har mistet sin ægtefælle. Min ven har ikke selv børn, men hans kone havde tre børn, som han føler sig som en far for, og som han har en tæt tilknytning til. Min vens nærmeste familie er hans bror, som han ikke har meget kontakt til.

Min ven ønsker, at hans stedbørn skal arve ham, og vil derfor gerne vide, hvad de skal betale i afgift ved hans død?

Jeg håber, at du vil besvare min vens spørgsmål.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Max

Annonce

! Kære Max - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hvis din ven ønsker, at hans stedbørn skal arve ham, er det vigtigt, at han opretter et testamente. Såfremt, han ikke opretter et testamente, vil arven efter ham blive fordelt efter de legale regler i arveloven, og hans bror vil derfor arve efter ham.

Ved at oprette et testamente kan din ven beslutte, at hans tre stedbørn skal arve ham.

Da din ven ikke har tvangsarvinger, kan han derfor fuldt ud selv bestemme, hvem der skal arve hans formue.

Reglerne om boafgift (arveafgift), fremgår af boafgiftsloven. Ægtefæller er i henhold til loven afgiftsfritaget, hvilket betyder at ægtefæller betaler nul procent i afgift.

Andre arvinger skal betale den almindelige boafgift på 15 procent, og så er der også arvinger, der bliver pålagt at betale tillægsboafgift, således at de samlet skal betale en afgift på 36,25 procent.

De arvinger, der kun skal betale den almindelige boafgift på 15 procent, er blandt andet børn, stedbørn og børnebørn.

Arvinger, der også skal betale tillægsboafgift og derved samlet betale 36,25 procent, er blandt andet søskende, nevøer og niecer.

Det vil altså sige, at din vens stedbørn kun skal betale den almindelige boafgift på 15 procent, hvis din ven begunstiger dem i sit testamente.

Der er dog et bundfradrag på 295.300 kroner, hvilket vil sige, at 295.300 kroner af afdødes værdier er uden afgift. Hvis afdøde for eksempel efterlader aktiver for en samlet værdi på 200.000 kroner, skal der altså ikke betales boafgift.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce