Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvordan er reglerne om bortadoption?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Den 1. januar så jeg statsministerens nytårstale, og jeg bemærkede, at det er statsministerens ønske, at flere udsatte børn skal bortadopteres.

Jeg blev derfor nysgerrig på reglerne omkring bortadoption. Kan du gøre mig klogere på dette juridiske emne?

Med venlig hilsen

Lisbeth

Annonce

! Kære Lisbeth - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne og betingelserne for adoption er fastsat i adoptionsloven. Udgangspunktet i dansk ret er, at adoption af en umyndig person under 18 år kræver samtykke fra forældrene.

Kravet om samtykke gælder kun, hvis forælderen har del i forældremyndigheden. Fra forældre, der ikke har del i forældremyndigheden indhentes der normalt en erklæring, således at vedkommende har mulighed for at udtale sig om adoptionen. Denne erklæring indhentes ikke, hvis det kan skønnes at ville være til væsentlig skade for barnet eller ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Samtykket skal afgives skriftligt under personligt fremmøde typisk for Familieretshuset. Forinden der gives samtykke, skal forældrene vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger.

I særlige tilfælde kan et barn blive bortadopteret imod forældrenes vilje. Adoption uden samtykke beskrives i adoptionslovens § 9, stk. 2-4, og overordnet er der tale om tre typer af sager.

Adoptionslovens § 9, stk. 2: Efter adoptionslovens § 9, stk. 2 kan adoption ske, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at favne de børn, hvor adoption vil være til deres bedste, men hvor der ikke er tale om en af de nedenstående typer af sager. Denne bestemmelse anvendes sjældent i praksis.

Adoptionslovens § 9, stk. 3: Denne type af sager omfatter de børn, hvor det kan sandsynliggøres, at deres forældre varigt er uden forældreevne, og de derfor ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet. Betingelserne for at gennemføre en adoption i disse tilfælde er, at det efter hensynet til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Adoptionslovens § 9, stk. 4: Denne sagstype omfatter de børn, der er anbragt ved en plejefamilie og har været det i en længere periode, og hvor man vurderer, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til sine plejeforældre, at den vil være skadelig for barnet at bryde.

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, hvorfor der stilles store krav til sagsbehandlingen af disse sager.

Det er i denne forbindelse en betingelse, at myndighederne har forsøgt at indhente et samtykke fra begge forældre, også den forælder, der ikke har forældremyndigheden over barnet. Desuden skal barnets forhold altid belyses grundigt, inden der træffes afgørelse om tvangsadoption. Afhængigt af barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder er det også nødvendigt at belyse barnets perspektiv, eksempelvis gennem en samtale med barnet.

En sag om adoption starter typisk i kommunens børne- og ungeudvalg, som beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. Hvis udvalget anbefaler adoptionen, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen skal herefter samtykke til anbefalinger, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelsen om adoption.

Under sagens behandling skal Familieretshuset beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelle plejeforældre.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et indblik i de nugældende regler om adoption. Det bliver spændende at se, om statsministeren har til hensigt at ændre reglerne om tvangsadoption.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce