Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvordan opretter man en fond?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg skal have lavet et testamente, og i den forbindelse vil jeg gerne høre om fonde.

Hvordan opretter man en fond, og skal der være en bestemt formue for at kunne oprette en fond?

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

E. Olesen

Annonce

! Kære E. Olesen - tak for dit spørgsmål.

En fond er en selvstændig juridisk enhed, der ofte anvendes til godgørende formål og legater. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan oprette en fond. Fonde kan oprettes af en eller flere fysiske eller juridiske personer. Du vil derfor i sagens natur sagtens kunne oprette en fond.

En fond kan stiftes i levende live eller af et dødsbo i overensstemmelse med et testamente. En fond kan også stiftes af et selskab eller af en anden fond.

Da fonde hverken har ejere eller medlemmer, har offentlige myndigheder til opgave at kontrollere dem. Det er Civilstyrelsen under justitsministeriet, der er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde, og det er Erhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde.

En fond er erhvervsdrivende, hvis den selv udøver erhvervsvirksomhed, eller hvis den gennem aktier eller lignende i en virksomhed har en bestemmende indflydelse over denne virksomhed.

Familiefonde eller almenvelgørende fonde er typisk ikke-erhvervsdrivende fonde og vil oftest være dem, der oprettes i et testamente.

Muligheden for at stifte en fond afhænger af, hvor mange midler man kan skyde ind i fonden. En ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver på mindst en million kroner, og det kan generelt ikke anbefales at oprette en fond med en formue på under 1,5–2 millioner kroner. Fondsmyndigheden kan dog dispensere fra dette kapitalkrav. Kapitalkravet til erhvervsdrivende fonde er minimum 300.000 kroner.

En fond skal derudover opfylde følgende krav:

- Fonden skal have en formue af varig karakter, som er uigenkaldelig. Dette betyder, at formuen efter fondens stiftelse vil være uden for stifterens rådighed.

- Ledelsen skal være selvstændig i forhold til stifter i form af en bestyrelse. Dette betyder, at stifteren, dennes ægtefælle eller forældre, børn eller søskende ikke kan udgøre bestyrelsens flertal.

- Der skal være ét eller flere bestemte formål i fundatsen, som det efter stiftelsen er bestyrelsens pligt at overholde.

En fond oprettes ved, at der udarbejdes en vedtægt for fonden. Formålet med fonden skrives ind i fondens vedtægter. Det kunne være et ønske om at støtte forskning, sociale forhold, studerende, dyr eller at uddele legater. Fondens vedtægter kaldes ofte for fundatsen.

Senest tre måneder efter oprettelsen, hvor bestyrelsen har underskrevet fondens vedtægt, skal vedtægten og en fortegnelse over bestyrelsens medlemmer fremsendes til skattemyndigheden i fondens hjemstedskommune. Det samme skal sendes til Civilstyrelsen for ikke-erhvervsdrivende fonde og til Erhvervsstyrelsen for erhvervsdrivende fonde. Fonden skal administreres, ligesom fondens regnskaber skal revideres.

Det er derfor vigtigt i forbindelse med overvejelser om oprettelse af en fond at få klarlagt konsekvenserne både økonomisk og skattemæssigt.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale heri.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om emnet på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann Advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce