Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvorledes fordeles arven, hvis vi opretter testamente?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Kære Monica Kromann - jeg er gift med en kvinde, som har to børn fra et tidligere ægteskab.

Min kone er nu blevet meget syg, hvorfor hun overvejer at oprette testamente. Baggrunden herfor er blandt andet, at hun ikke har kontakt til sin datter, hvorfor min kone ønsker, at hun alene skal arve sin tvangsarv.

Mit spørgsmål er derfor, hvorledes arven deles, hvis hun i et testamente beslutter, at datteren alene skal arve sin tvangsarv.

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Jens

Annonce

Kære Jens - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Såfremt din kone ikke vælger at oprette testamente, fordeles arven efter de legale arveregler, hvilke følger af arveloven.

Udgangspunktet er således, at arveladerens ægtefælle arver halvdelen, og arveladers livsarvinger arver den anden halvdel.

Såfremt din kone vælger at oprette testamente, skal hun være opmærksom på, at man kun via testamente kan råde over friarven, hvilken udgør tre fjerdedele af arven, da man ikke i testamente kan råde over tvangsarv, der udgør en fjerdedel af arven.

Livsarvinger og ægtefælle er berettiget til tvangsarv, hvilken samlet udgør en fjerdedel. Af tvangsarven tilfalder der ægtefællen halvdelen, dermed en ottendedel. Den resterende ottendedel af tvangsarven tilfalder din kones børn til deling. De er således hver berettiget til en sekstendedel i tvangsarv.

Såfremt din kone vælger at oprette testamente, kan hendes datters arv således begrænses til en sekstendedel.

Friarven, hvilken som nævnt udgør tre fjerdedele, kan der frit disponeres over gennem testamentariske bestemmelser, og den kan således fordeles mellem dig som ægtefælle, hendes andet barn eller kan bestemmes at skulle tilfalde en tredje. Din kone kan selv bestemme denne fordeling i testamente.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du har brug for yderligere råd og vejledning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce