x
Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan en dna-test omgøre mit faderskab?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann. I 1981 blev jeg indkaldt til statsamtet på grund af en faderskabssag. Jeg blev fortalt, at jeg var den eneste, der havde været sammen med kvinden, hvorfor det alene kunne være mig, der var far til barnet, som sagen handlede om. Derfor skulle jeg vedkende faderskabet, hvilket jeg gjorde.

Jeg forsøgte senere at leve sammen med kvinden og drengen. Imidlertid gik vi hver til sit. Det udviklede sig til, at jeg mistede kontakten til drengen, idet han ikke længere ønskede at have noget med mig at gøre.

Nu, mange år efter, kommer det frem, at det ikke er sikkert, at jeg er drengens biologiske far. Dette får mig til at tænke: Kan jeg forlange en dna-prøve? Og vil dette omgøre faderskabet og udelukke drengen fra at arve mig? Jeg ser frem til dit svar. Hilsen Kristian ! Hej Kristian. Tak for dit spørgsmål. Du kan ikke forlange at få foretaget en dna-test, medmindre det myndige barn samtykker, eller såfremt Familieretshuset finder det nødvendigt i forbindelse med en genoptagelse af faderskabssagen. Endvidere vil resultatet af en dna-test heller ikke pr. automatik og i sig selv medføre faderskabets bortfald og en ophævelse af din søns arveret efter dig. Reglerne om faderskab findes i børneloven, og det følger af denne, at der af hensyn til barnet bevares et udgangspunkt om, at faderskabet fastholdes. Dette gælder uanset, at det senere viser sig, at du alligevel ikke er den biologiske far til barnet. Der er dog mulighed for, at du kan indgive en anmodning om at få genoptaget sagen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. En anmodning om at genoptage en faderskabssag skal indgives til Familieretshuset. Såfremt Familieretshuset afviser en genoptagelse af sagen, kan denne indbringes for retten. En genoptagelse af en faderskabssag er undergivet korte frister. Der gælder en frist på tre år fra drengens fødsel for fremsættelse af anmodningen om genoptagelse af faderskabssagen. I visse tilfælde kan det dog tillades, at faderskabssagen rejses efter udløbet af de tre år, såfremt der anføres særlige grunde til, at anmodningen ikke er blevet fremsat tidligere, omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse, og det må antages, at en fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet. Herudover skal det sandsynliggøres, at en anden bestemt mand er barnets biologiske far. Det følger af retspraksis, at en dna-test, som fastslår, at du ikke er den biologiske far til barnet, ikke i sig selv er sådanne omstændigheder efter loven, at det giver grundlag for at genoptage faderskabssagen. Dog kan et myndigt barn, som er født før 1. juli 2002, selv indgive en anmodning om at genoptage faderskabet uden en tidsfrist. Du har dermed muligheden for at få underkendt faderskabet ved, at barnet selv anmoder om at få genoptaget sagen - og derved muligheden for at omgøre faderskabet og udelukke ham fra at arve dig. Den anden mulighed er, at du rejser sagen, hvilket dog kræver, at barnets moder eller hendes dødsbo, barnet og du som den anerkendte far i enighed anmoder om at genoptage faderskabssagen. Såfremt du får medhold i en underkendelse af faderskabet, vil faderskabet naturligvis bortfalde samt de til faderskabet hørende retsvirkninger, som for eksempel, at barnet arver dig. Du bør dog være opmærksom på arvelovens regler, såfremt du ved et testamente har testeret til fordel for barnet - ud over hvad barnet måtte arve dig efter arvelovens regler om tvangsarv. I dette tilfælde anbefaler jeg dig at tage kontakt til en arveretsadvokat for at afklare forholdet. Med venlig hilsen Monica Kromann Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce