Annonce
Fødselsdage

Advokaten lærte af både far og farfar

Martin Juste fylder 40 år og kan glæde sig over, at han har kombineret sin fars og sin farfars job til ét.

40 Martin Juste, Aarhus, partner og advokat hos Kammeradvokaten, fylder 40 år tirsdag 2. juli.

Han er specialiseret i offshore-vind, sø- og transportret, som han har beskæftiget sig med siden tiden på universitetet og fortsat med først på et advokatkontor og sidenhen som juridisk chef hos Siemens Gamesa Renewable Energy med en udstationering i Singapore i halvandet år.

1. januar i år startede han hos Kammeradvokaten i Aarhus - byen, hvor han også er født og opvokset. Han rådgiver inden for offshore-vind, vedvarende energi, infrastruktur og sø- og transportret og har stor erfaring med at forhandle kontrakter i forbindelse med udviklingen af vindprojekter. Han har blandt andet været med til at gennemføre det første havvindmølleprojekt i Taiwan. Han har også stået for forhandlingerne af Turbine Supply Agreements (TSA'er) og servicekontrakter ved gennemførslen af store havvindmøllepark-projekter rundt omkring i Danmark, herunder Kriegers Flak, Anholt Havmøllepark, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Han har møderet for Højesteret.

Hans farfar var sammen med tre andre de første jurister, der blev uddannet fra Aarhus Universitet, mens hans far er shippingmand. Martin Juste har så at sige kombineret de to job og er selv blevet jurist inden for shipping.

Han bor i Aarhus sammen med sin kone Ditte, og de har sammen datteren Iben på otte år og sønnen Thomas på seks år. Når tiden tillader det, ynder Martin Juste at spille golf - en passion, han har haft, siden han var helt ung og spillede som juniorspiller. I dag spiller han på hobbyplan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce