Annonce
Livsstil

Advokaten: Skal vores fars hemmelige søn arve på lige fod med os andre?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - vi er tre søskende, som lige har mistet vores far. Nu er vi i gang med at udrede arven efter ham.

Under udredningen får vi besked fra Skifteretten om, at vores far har en søn, som hverken vi søskende eller vores mor nogensinde har kendt noget til.

Vores spørgsmål er, om det virkelig kan passe, at vores fars ”hemmelige” søn skal have del i arven, selv om de aldrig har haft noget med hinanden at gøre?

Med venlig hilsen

Tre søskende

Annonce

! Kære tre søskende - tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når en person dør, og arven skal udredes til de efterladte, sker dette på baggrund af arvelovens regler, medmindre afdøde har oprettet et testamente, hvori det er bestemt, hvordan arven skal udredes.

Imidlertid kan man ikke råde over hele sin formue ved testamente. Dette skyldes, at der skal udredes tvangsarv. Tvangsarven udgør samlet en fjerdedel af afdødes formue. Da man ikke kan råde over tvangsarv i testamente, er det altså kun muligt at råde over maksimalt tre fjerdedele af sin formue ved testamente.

Tvangsarven skal udredes til afdødes tvangsarvinger. Disse er henholdsvis afdødes ægtefælle og børn. Efterlader afdøde sig både en ægtefælle samt børn, skal tvangsarven deles lige mellem disse, således at ægtefællen arver en ottendedel af tvangsarven, og børnene samlet arver en ottendedel til deling mellem sig.

Tvangsarven skal udredes til tvangsarvingerne, uanset hvilket forhold disse har haft til afdøde. Dog skal arven til jeres fars søn ikke udredes til ham, hvis han vælger at give arveafkald.

Det vil sige, at jeres fars søn har krav på at få sin del af tvangsarven, selv om han aldrig har haft kontakt til jer eller jeres far. For jer vil det betyde, at I skal dele jeres tvangsarv med jeres fars søn, således at I alle fire får en lige stor andel.

For så vidt angår resten af arven efter jeres far, er jeres fars søn også automatisk arving hertil, idet han er barn af jeres far.

Det vil sige, at hvis jeres far ikke har oprettet testamente, hvori han har bestemt, hvad der skal ske med de resterende tre fjerdedele af arven efter ham, så vil jeres fars søn også have krav på at få udlagt sin del heraf.

Den del af arven, der ikke er tvangsarv, skal deles ligeligt mellem afdødes ægtefælle og børn. Det vil sige, at jeres mor arver halvdelen af den resterende arv efter jeres far, mens I og jeres fars søn sammen arver den anden halvdel, som skal fordeles lige mellem jer.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce