Annonce
Indland

Advokater: Sager om tyrkiske familiesammenføringer bør gå om

Thierry Charlier/Ritzau Scanpix
Efter EU-dom bør man se på sager om afviste familiesammenføringer af tyrkiske ægtepar, vurderer advokater.

Der er opstået en ny chance for tyrkiske ægtepar, som gennem årene har fået afvist familiesammenføring, fordi de danske myndigheder vurderede, at de havde større tilknytning til Tyrkiet end Danmark.

Det vurderer flere advokater, efter at Danmark onsdag har tabt en sag ved EU-Domstolen om et tyrkisk pars familiesammenføring.

Danmark havde fra 2003 til 2018 et krav om, at ægtepar samlet set skulle have størst tilknytning til Danmark for at kunne få familiesammenføring, men det er ifølge domstolen i strid med en gammel EU-aftale med Tyrkiet.

De kan nu få kigget på deres sag igen, vurderer Louise Halleskov Storgaard, lektor i EU-ret på Aarhus Universitet.

- Dommen betyder, at de tyrkere, der er omfattet af EU-Tyrkiet-aftalen - de erhvervsaktive i Danmark - og som har fået afslag på familiesammenføring på grund af tilknytningskravet, har ret til at få deres sag genoptaget, skriver hun i en mail.

Samme vurdering kommer fra Jytte Lindgård, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

- Det får meget stor betydning. Dommen er skelsættende. Man er nu nødt til at se på de sager, hvor der er givet afvisning til tyrkere som følge af tilknytningskravet, siger hun.

Ud over kravet om tilknytning tæller øvrige krav blandt andet, at ægtefællen i Danmark skal kunne forsørge sin partner og have fast bolig.

Thomas Ryhl fra Njord Law Firm, der har ført sagen på vegne af det tyrkiske par ved EU-Domstolen, er enig.

- Hvis de stadig er ægtepar, og den ene stadig bor i Danmark, og de stadig vil have familiesammenføring i Danmark, vil jeg vurdere, at perspektiverne er ganske gode, hvis man kun fik afvisning på grund af tilknytningskravet., siger Thomas Ryhl.

Det store spørgsmål er, hvor mange sager der kan blive genåbnet.

Thomas Ryhl peger på, at mindst 16.000 ægtepar har fået afvist deres sag på grund af tilknytningskravet i de år, det var gældende i Danmark.

Man ved ikke, hvor mange af dem der er tyrkere, men hans bud er 7000-8000.

- Vi ved ikke, hvor mange der har opgivet det, ikke længere bor i Danmark, har fundet en anden vej, er blevet skilt eller er blevet enker eller enkemænd undervejs. Det kan være mellem 800 og 8000. Det er mit bud, siger Thomas Ryhl.

Der har op til dommen været talt om, at dommen også kan få betydning for andre nationaliteter end tyrkere. Men det kommer den ikke til, vurderer Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet.

- Dommen vedrører alene en bestemt gruppe tyrkiske statsborgere i Danmark - nemlig de erhvervsaktive. Dommen har ikke betydning for andre befolkningsgrupper, skriver hun i en mail.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger i en kommentar, at det er for tidligt at vurdere konsekvenserne af dommen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce