Annonce
Udland

Afghansk militær dræber 51 talibanere under forhandlingspause

Parwiz/Reuters
Forhandlinger i Doha om fred i Afghanistan har som mål at få afsluttet USA's længste krig.

Afghanske sikkerhedsstyrker har ved omfattende angreb på Taliban med både luftbombardementer og landstyrker dræbt mindst 51 militsfolk.

Afghanistans forsvarsministerium siger søndag, at regeringsstyrkerne har gennemført 13 offensiver med landstyrker og 12 luftangreb i ni provinser.

- 51 terrorister er blevet dræbt, 13 er såret og seks er anholdt, siger forsvarsministeriet.

Lokale embedsmænd siger i den nordlige provins Balkh, at mindst tre kvinder og fire børn blev dræbt ved luftangrebene. Regeringen siger, at den vil sende et undersøgelseshold til Balkh.

Taliban siger, at bevægelsen selv stod bag to angreb på militæret i weekenden, og mindst 18 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet dræbt.

Kampene er taget til, efter at forhandlere fra USA og Taliban har indledt to dages pause i forhandlinger i Doha, siger kilder til Reuters.

Flere kilder siger, at Taliban var gået ind på at indstille angreb mod amerikanske soldater og nedtrappe angreb. Men der har været adskillige rapporter om Talibangreb på regeringsstyrker og politistationer forskellige steder i landet i den seneste uge.

Forhandlingerne i Doha om fred i Afghanistan har som mål at få afsluttet USA's længste krig, og der er forventninger om, at USA vil trække tusindvis af soldater hjem fra Afghanistan til gengæld for en række sikkerhedsgarantier fra Taliban.

USA har haft soldater udstationeret i Afghanistan siden en invasion i 2001. Invasionen væltede Taliban-styret, der i årevis gav ly til Osama bin Laden, lederen af al-Qaeda og hjernen bag angrebene 11. september.

Militære iagttagere siger, at Taliban ikke er i stand til at indtage større byer eller vigtige strategiske områder og bevare kontrollen over dem i længere tid.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce