Annonce
Aarhus

Aflysninger fortsætter: Ny køreplan skal sikre stabil drift på hele letbanen

På bare seks minutter ankommer og afgår der tog i alle tre retninger fra Lystrup Station. Den manøvre har vist sig at være lige lovlig optimistisk. Derfor justeres planen, så der kan komme en mere stabil drift på hele letbanen. Arkivfoto: Kim Haugaard
En køreplan med lidt 'mere luft i' skal stabilisere trafikken på Grenåbanen. Først derefter kommer letbanen til at køre med fuld drift.

AARHUS/DJURSLAND: 30. april 2019 var en festdag for Aarhus Letbane. Efter to år og otte måneder var Grenåbanen bygget om fra dieseldrevet nærbane til elektrisk drevet letbane. Festen fes dog ret hurtigt ud og efter en kaotisk første uge med fuld drift og store forsinkelser valgte Midttrafik og Aarhus Letbane at indskrænke trafikken på letbanen.

Kvartersdriften mellem Aarhus H og Mårslet blev erstattet af halvtimesdrift og de daglige myldretidsafgange mellem Aarhus H og Hornslet blev aflyst frem til 16. maj i forsøget på at sikre en mere stabil drift. Ole Sørensen, planchef i Midttrafik, forudsagde allerede ved den lejlighed, at der var risiko for, at letbanen også efter 16. maj ville blive nødt til at fortsætte med halvtimesdrift mellem Aarhus H og Mårslet.

Den forudsigelse fik han mere ret i, end han nok havde ønsket. Midttrafik har netop justeret planen over planlagte aflysninger, så den nu gælder helt frem til 30. maj. Ind til da vil der således kun køre to tog i hver retning mellem Aarhus H og Mårslet, lige som myldretidsafgangene på Grenåbanen også er aflyst.

- Vi arbejder på at lave en ny køreplan med lidt mere luft i for togene på Grenåbanen, forklarede Ole Sørensen tirsdag til Århus Stiftstidende.

Det er endnu uvist, hvornår den nye køreplan er klar til drift.

- Vi satser på omkring 30. maj, men det kan både blive lidt før og lidt efter den dato, vurderer planchefen.

Annonce
Aflyste tog Aarhus H-Mårslet frem til 30. maj. Illustration: Midttrafik.dk

Bøvl i Lystrup

Dermed er der udsigt til lidt længere rejsetider for enkelte passagerer i letbanetogene.

- Stabilitet fremfor alt, kalder Ole Sørensen det.

Et af de steder - hvor det især har knebet med at få trafikken til at hænge sammen - er i Lystrup. Ifølge køreplanen ankommer der først et tog fra Lisbjerg, som skal vente på tog, der går i hver retning på selve Grenåbanen. Først herefter kan toget fra Lisbjerg returnere mod Aarhus via den nye strækning mod Lisbjerg. Det hele sker inden for seks minutter to gange i timen.

Når manøvren lykkes, er det kollektiv trafik, når det er bedst med korte og effektive skiftetider mellem togene. Når manøvren mislykkes, betyder det ventetid for passagerer, der skal skifte tog i Lystrup på op til en time, afhængigt af hvilket togskifte man misser.

Og den manøvre er mislykkedes alt for mange gange, siden trafikken på Grenåbanen blev genoptaget. Derfor bliver køreplanen justeret.

Det havde været smartere at vente

Midttrafik havde ellers taget sine forholdsregler og begyndte med en lidt forsigtigt drift. For eksempel starter og slutter togene på Grenåbanen på Aarhus H og ikke i Mårslet, som det egentlig er planen. Det skete for at undgå at eventuelle forsinkelser på de nyåbnede strækninger skulle forplante sig til Odderbanen og ødelægge den stabile drift der.

Ole Sørensen erkender, at det nok havde været smartere at vente med myldretidsafgangene på Grenåbanen og kvartersdriften mellem Aarhus H og Mårslet.

- Vi burde i stedet have udvidet kørslen i etaper. Men vi troede på, at det kunne lade sig gøre. Nu kan vi se, at det var en fejl.

Midttrafik håber dog på, at den ekstra luft - der nu bliver lagt ind i køreplanen - senere kan tages ud igen, når de ansatte hos Aarhus Letbane får mere erfaring med trafikken på Grenåbanen.

Samtidig med åbningen af letbanetrafikken på Grenåbanen blev trafikken på den inderste del af Odderbanen udvidet til fire tog i timen. Den er nu midlertidigt indskrænket til to tog i timen. Arkivfoto: Henrik Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce