Annonce
Debat

Afrika skal løftes og afviste asylansøgere sendes hjem

Verdens befolkning vokser. Alene Afrikas befolkning forventes fordoblet til 2,5 milliarder mennesker i 2050. Det er et voldsomt tal. Et tal, som i årtier vil sætte Europas grænser under massivt pres. I mange afrikanske lande kan den økonomiske udvikling slet ikke følge med den demografiske. Og hvem vil fortænke en ung afrikaner uden fremtidsudsigter i at søge bort fra sit hjemland? Søge en bedre fremtid et andet sted – eksempelvis i Europa? Hvis vi skal vende den udvikling, kræver det, at vi får skabt et håb om en fremtid på det afrikanske kontinent for Afrikas millioner af unge.

Når der kommer knapt så mange migranter og asylansøgere til Europa lige nu, skyldes det bl.a. solide aftaler mellem EU og Tyrkiet samt styrkelsen af EU’s Grænse og Kystvagt og kontrollen langs EU’s ydre grænser. Sidst, men ikke mindst, har EUs Afrika Trust-fond siden 2015 bidraget til at bekæmpe menneskesmugler-netværket langs migrationsruterne i Afrika. Det er indsatser vi skal styrke markant, så vi kan få helt styr på EU's ydre grænser. Men fremtiden er foruroligende. Fremover vil vi opleve nye migrationsstrømme og nye pres på EU's ydre grænser, hvis ikke det lykkes at skabe jobs til Afrikas millioner af unge. Derfor arbejder Venstre for, at EU styrker sit engagement i og samarbejde med Afrika. EU skal i langt højere grad bidrage til at bekæmpe fattigdom og skabe økonomisk vækst og jobs på det afrikanske kontinent. Så vi kan skabe et håb om fremtid for unge afrikanere, der hvor de bor, og så de ikke sætter livet på spil på en farlig og udsigtsløs rejse mod Europa.

Først og fremmest er det afgørende, at flere EU-lande gør som Danmark og bidrager med det FN-aftalte minimum på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Hvis blot de 20 EU-lande, som er med i OECDs udviklingskomite, ville gøre som Danmark – ja, så ville udviklingsbistanden alene fra disse EU-lande vokse med næsten 50 pct. – 280 milliarder kr. - om året. Penge, der kunne investeres i at skabe job, vækst og udvikling i Afrika. EU har allerede styrket mange af de konkrete indsatser i Afrika. Blandt andet gennem EU's Trust-fond for Afrika, som blev lavet i 2015 for at styrke EU's samarbejde med de afrikanske lande om migration. Fondens arbejde kaster nu resultater af sig. Den har blandt andet bidraget til, at over 5,3 mio. såkaldte ”sårbare irregulære migranter, flygtninge og fordrevne” har modtaget basale ydelser i nærområder og transitlande. Og fonden har skabt 170.000 nye jobs i Afrika. Danmark er på nuværende tidspunkt fondens tredjestørste donor, kun overgået af Italien og Tyskland. Men - der skal meget mere til. Derfor skal alle være med. Venstre arbejder derfor for, at fonden lægges ind under EU’s faste budget, som lige nu forhandles i Bruxelles.

I budget-forhandlingerne arbejder vi i Venstre også for at gøre meget mere i de indsatser, der styrker pigers og kvinders rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen krop samt adgang til prævention og seksualundervisning. Indsatser, som er helt afgørende, hvis vi skal bremse den voldsomme befolkningstilvækst på det afrikanske kontinent. Et særligt problem udgøres af de mange af de migranter, som er ankommet til Europa siden 2015, og som ikke har opholdstilladelse og derfor opholder sig ulovligt i EU. Her har der været alt for megen tøven: De skal hjem, for de har intet at gøre i Europa. Derfor skal vi udvikle bedre og mere systematiske metoder til at sende de afviste asylansøgere retur. Vi skal udvikle et europæisk noget-for-noget-princip, hvor EU-landene kollektivt stiller krav om, at lande skal tilbagetage egne statsborgere uden lovligt ophold i EU til gengæld for udviklingsbistand og hjælp via EU’s programmer. Desuden skal vi oprette et nyt EU-program for hjemsendelsesstøtte, som kan sikre, at afviste asylansøgere, som er ankommet fra 2015 til 2018, kan sendes hjem. Mange lever illegalt og under jorden i Europa, og andre forsøger at blive for, med tiden, at opnå opholdstilladelse. Det nye EU-program skal være en hjælpende hånd og en tilskyndelse til at rejse hjem. EU-programmet skal finansieres inden for rammerne af EU’s budget, så vi sikrer solidarisk finansiering fra de EU-lande, som ikke har modtaget så mange asylansøgere som andre.

Udviklingsbistand kan dog langt fra stå alene, hvis vi skal løfte Afrika. Der skal også gang i de private investeringer, og handlen mellem vores to kontinenter skal øges. Derfor bakker vi i Venstre selvsagt også op om den nye EU-Afrika-Alliance, som bl.a. sigter mod at skabe en frihandelsaftale mellem den Afrikanske Union og EU. Og vi vil arbejde for, at EU's eksterne investeringsplan, som blev lanceret i 2017, og som alene frem mod 2020 forventes at mobilisere private investeringer på op til 330 mia. kr. i bl.a. Afrika, styrkes yderligere. Vi skal styrke den sociale og økonomiske udvikling i Afrika, sikre fremtidsperspektiverne for unge afrikanere og sende mennesker, som ikke har lovligt ophold i EU, retur til deres hjemlande. Til det skal mange forskellige værktøjer i brug. Nogle vælger at kalde den indsats for en Marshallplan. Det kan man godt for vores skyld. Men det er ikke nok med ord. Der skal også handling til. Og vi kan kun gøre det effektivt, hvis vi gør det sammen – i EU.

Annonce
Morten Løkkegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus: Patienten har det godt, siger overlæge

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce