Annonce
112

Afsløret af tatovering: 34-årig idømt årelang fængselsstraf for gaderøverier, tyveri og afpresning

Den 34-årige blev dømt tirsdag ved Retten i Aarhus. Foto: Axel Schütt
Overvågningsbilleder fra en hæveautomat afslørede en 34-årig mand, der tirsdag blev idømt to år og fire måneders fængsel.

AARHUS: Tre voldsomme gaderøverier og flere andre alvorlige kriminelle handlinger kostede tirsdag den 34-årige Christian Lønbjerg Jensen to år og fire måneders fængsel. Det fortæller Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det var de tre røverier, der gjorde, at Østjyllands Politi i maj kunne anholde den 34-årige og sigte ham for dem. Begge blev begået natten til 17. maj 2019 på Frederiks Allé.

Omkring klokken 2.00 var en 31-årig på vej ind i sin opgang på Frederiks Allé, da Christian Lønbjerg Jensen truede ham med en kniv, så den 31-årige udleverede sin mobiltelefon og sit dankort - et dankort, som der kort efter blev hævet 2.000 kroner på. Omkring samme tidspunkt og sted var en 27-årig mand på vej hjem fra byen, da han blev grebet bagfra og der blev lagt en kniv på halsen af ham. Han blev truet til at hæve 2.000 kroner i en hæveautomat i nærheden. Senere, tidligt om morgenen, truede Christian Lønbjerg Jensen også en 28-årig kvinde med en kniv, hende fik han også til at hæve 2.000 kroner i hæveautomaten.

Annonce

Afsløret af tatovering

Politiet fik overvågningsvideoen fra den hæveautomat, som altså var blevet brugt i forbindelse med røverierne, og selvom man ikke kunne se et tydeligt ansigt, så kunne Christian Lønbjerg Jensen alligevel genkendes ud fra en særlig tatovering. Derfor fandt politiet hurtigt frem til ham i deres systemer.

Hans navn dukkede op, da han var blevet tilbageholdt i forbindelse med et butikstyveri, også på Frederiks Allé. Da han blev anholdt og visiteret, fandt betjentene et dankort, der stammede fra et af gaderøverierne.

Udover gaderøverierne, blev Christian Lønbjerg Jensen også dømt for flere andre ting, blandt andet tyveri, trusler mod politimænd og afpresning. Sidstnævnte fra en sag, hvor han havde truet en bekendt til at betale en narkogæld. De ting gjorde altså, at han sammenlagt blev idømt to år og fire måneders fængsel, og det er senioranklager Jakob Beyer godt tilfreds med.

- På grund af politiets grundige efterforskning kunne den 34-årige kædes sammen med en række forskellige kriminelle forhold, og særligt gaderøverierne er særdeles grove. Derfor er jeg tilfreds med, at retten var enig med anklagemyndigheden i, at det skulle give en længere ubetinget fængselsstraf, siger han.

Christian Lønbjerg Jensen erkendte nogle af forholdene og modtog dommen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce