Annonce
Aarhus

Aftale om erstatningsboliger på plads: Første skridt mod nye nedrivninger

Flere boligblokke skal rives ned i Gellerup og Bispehaven og byrådet har nu indgået en aftale om genhusning for de berørte. Foto: Jens Thaysen

Aarhus Byråd godkendte onsdag aften aftale om blandt andet erstatningsboliger for dem, der skal rives ned i Gellerup-Bispehaven.

GELLERUP: Et stort flertal i Aarhus Byråd tog onsdag aften det første skridt mod nye nedrivninger af boliger i Gellerup og Bispehaven for at skabe en mere varieret beboersammensætning og leve op til regeringens målsætning om, at der skal være maksimalt 40 procent almene boliger i 2030 i de udsatte boligområder.

Byrådet sagde nemlig ja til aftalen mellem kommunen og Boligselskaberne i Aarhus om at opføre 1.000 erstatningsboliger for dem, der skal rives ned, samt at opføre yderligere 400 nye almene boliger om året i perioden 2020 til 2023.

I debatten stillede Liv Gro Jensen (Alt.) krav om mere borgerinddragelse.

- Alle skal inviteres med til at forme fremtidens Aarhus. Og vi tager forbehold, fordi Brabrand Boligforening ikke er med i aftalen. Det er vitalt. Vi er blevet oplyst, at aftalen ikke er lukket, og at Brabrand Boligforening kan komme med, hvis de senere vil. Og det er godt, sagde hun.

Almaz Mengesha (LA) tog forbehold, da hun mente, at økonomien er for usikker.

Rabih Azad-Ahmad (R) stillede ønske om en god og rettidig kommunikation til borgerne, med råd og vejledning.

- Borgerne skal ikke kun kunne ytre sig, det er afgørende, at vi har en god dialog om tingene, sagde han.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) glædede sig over, at der herefter var et solidt flertal for at indgå aftalen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce