Annonce
Østjylland

Aften- og natarbejde: Århusvej skal have ny asfalt i august

Århusvej - fra Randersbro til motorvejen ved McDonalds - skal have nyt slidlag. Der bliver arbejdet fra klokken 18 til klokken 6, så vejen er farbar i dagtimerne. Arkivfoto: Morten Pape
Der kan stadigvæk køres på Århusvej i dagtimerne i august, men i aften- og nattetimerne må beboere langs vejen berede sig på larm, når YIT Danmark lægger nyt asfalt på.

Århusvej trænger

Randers: Bilister må væbne sig med tålmodighed i august måned, hvis de vil benytte Århusvej. Der skal nemlig nyt slidlag på, og det kommer til at foregå i aften- og nattetimerne, så vejen vil altså være farbar i dagtimerne. Arbejdet foregår fra uge 31 til og med uge 35.

Og vejen trænger, lyder det fra entreprenøren:

- Det er mig bekendt slidlag fra 1995 og 1997, der er på nu, og det har forlængst aftjent sin værnepligt. Århusvej er en meget trafikeret vej med 25.000 biler i døgnet, og meget af det er lastbiler og stort gods, så det er mildt sagt på tide, at vejen får nyt slidlag, siger entreprisechef for YIT Danmark, Michael S. Pihl.

YIT er finskejet, men har en stor afdeling på Kulholmsvej på havnen i Randers.

Entreprisechefen oplyser, at det optimale ville have været at arbejde om natten i juni måned.

- Vi går jo efter at kunne arbejde i de lyse nætter, men det kunne vi og kommunen ikke nå at få det hele forberedt til. Der er mange ting, der skal falde på plads, før man kan tage fat på arbejdet. Både økonomi, men også aftaler med politi med mere, lyder det fra entreprisechefen.

Annonce

Randers Festuge er fredet

Arbejdet går i gang i uge 31, hvor det forberedende arbejde, blandt andet med fræsning af asfalt, skal foregå. Der begyndes ude ved motorvejstilkørslen ved McDonalds og så arbejdes der ellers ind ad mod byen.

Dog har entreprenøren lovet Randers Kommune, at der ikke arbejdes tæt på Randersbro i uge 33, hvor Randers Festuge ville kunne få ødelagt feststemningen af larm fra vejarbejdet.

I uge 32 og 33 tages hele krydset ved Hammelvej, i uge 35 kommer det værste af det hele set med trafikbriller på, mener entreprenøren, nemlig krydset ved Bøsbrovej.

Det nye slidlag stopper umiddelbart før Randersbro.

Ifølge Michael S. Pihl, så er det altid et spørgsmål om, hvad der er bedst: Skal man lukke vejen helt til stor gene for trafikanter, eller skal man forstyrre natteroen for de beboere, der bor helt tæt på vejen?

- Jeg har allerede fået en del mails fra bekymrede borgere, som frygter for nattesøvnen, og mange spørger om vi ikke kan gøre det anderledes. Men Århusvej er så vital en vej, at alting i Randers hurtigt vil klokke til, hvis vi lukker helt af. Det vil simpelt hen stoppe trafikken i hele byen. Så derfor er det valgt, at vi gør det på denne måde, siger Michael S. Pihl, der tilføjer, at det ham bekendt er en ekstrabevilling, der er kommet til, for YIT Danmark blev noget overrasket over at Århusvej skulle laves nu.

- Det er lidt ud over det normale. Nu har vi arbejdet med Hobrovej og Gl. Hobrovej, og vi fik pludseligt at vide, at Århusvej også skulle med, siger Michael S. Pihl, der oplyser, at YIT Danmark i 2017 vandt asfaltarbejde for Randers Kommune i en fire års periode.

Delvis totalafspærring

Der er omkring 25 timelønnede medarbejdere på projektet, som dog ikke kommer til at arbejde på samme tid på projektet. 15 medarbejdere kommer til at arbejde på asfalten, omkring fem-seks YIT-ansatte vil lave vejafspærringer, og to-tre medarbejdere skal fræse den gamle asfalt op, oplyser Michael S. Pihl.

Der arbejdes med det, der kaldes delvis totalafspærring. Det betyder i praksis, at der tages en bid vej ad gangen, og i det spor, der arbejdes på, er der ingen adgang, mens der kan køres i sporet ved siden af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce