Annonce
Østjylland

Aften- og natarbejde: Århusvej skal have ny asfalt i august

Århusvej - fra Randersbro til motorvejen ved McDonalds - skal have nyt slidlag. Der bliver arbejdet fra klokken 18 til klokken 6, så vejen er farbar i dagtimerne. Arkivfoto: Morten Pape
Der kan stadigvæk køres på Århusvej i dagtimerne i august, men i aften- og nattetimerne må beboere langs vejen berede sig på larm, når YIT Danmark lægger nyt asfalt på.

Århusvej trænger

Randers: Bilister må væbne sig med tålmodighed i august måned, hvis de vil benytte Århusvej. Der skal nemlig nyt slidlag på, og det kommer til at foregå i aften- og nattetimerne, så vejen vil altså være farbar i dagtimerne. Arbejdet foregår fra uge 31 til og med uge 35.

Og vejen trænger, lyder det fra entreprenøren:

- Det er mig bekendt slidlag fra 1995 og 1997, der er på nu, og det har forlængst aftjent sin værnepligt. Århusvej er en meget trafikeret vej med 25.000 biler i døgnet, og meget af det er lastbiler og stort gods, så det er mildt sagt på tide, at vejen får nyt slidlag, siger entreprisechef for YIT Danmark, Michael S. Pihl.

YIT er finskejet, men har en stor afdeling på Kulholmsvej på havnen i Randers.

Entreprisechefen oplyser, at det optimale ville have været at arbejde om natten i juni måned.

- Vi går jo efter at kunne arbejde i de lyse nætter, men det kunne vi og kommunen ikke nå at få det hele forberedt til. Der er mange ting, der skal falde på plads, før man kan tage fat på arbejdet. Både økonomi, men også aftaler med politi med mere, lyder det fra entreprisechefen.

Annonce

Randers Festuge er fredet

Arbejdet går i gang i uge 31, hvor det forberedende arbejde, blandt andet med fræsning af asfalt, skal foregå. Der begyndes ude ved motorvejstilkørslen ved McDonalds og så arbejdes der ellers ind ad mod byen.

Dog har entreprenøren lovet Randers Kommune, at der ikke arbejdes tæt på Randersbro i uge 33, hvor Randers Festuge ville kunne få ødelagt feststemningen af larm fra vejarbejdet.

I uge 32 og 33 tages hele krydset ved Hammelvej, i uge 35 kommer det værste af det hele set med trafikbriller på, mener entreprenøren, nemlig krydset ved Bøsbrovej.

Det nye slidlag stopper umiddelbart før Randersbro.

Ifølge Michael S. Pihl, så er det altid et spørgsmål om, hvad der er bedst: Skal man lukke vejen helt til stor gene for trafikanter, eller skal man forstyrre natteroen for de beboere, der bor helt tæt på vejen?

- Jeg har allerede fået en del mails fra bekymrede borgere, som frygter for nattesøvnen, og mange spørger om vi ikke kan gøre det anderledes. Men Århusvej er så vital en vej, at alting i Randers hurtigt vil klokke til, hvis vi lukker helt af. Det vil simpelt hen stoppe trafikken i hele byen. Så derfor er det valgt, at vi gør det på denne måde, siger Michael S. Pihl, der tilføjer, at det ham bekendt er en ekstrabevilling, der er kommet til, for YIT Danmark blev noget overrasket over at Århusvej skulle laves nu.

- Det er lidt ud over det normale. Nu har vi arbejdet med Hobrovej og Gl. Hobrovej, og vi fik pludseligt at vide, at Århusvej også skulle med, siger Michael S. Pihl, der oplyser, at YIT Danmark i 2017 vandt asfaltarbejde for Randers Kommune i en fire års periode.

Delvis totalafspærring

Der er omkring 25 timelønnede medarbejdere på projektet, som dog ikke kommer til at arbejde på samme tid på projektet. 15 medarbejdere kommer til at arbejde på asfalten, omkring fem-seks YIT-ansatte vil lave vejafspærringer, og to-tre medarbejdere skal fræse den gamle asfalt op, oplyser Michael S. Pihl.

Der arbejdes med det, der kaldes delvis totalafspærring. Det betyder i praksis, at der tages en bid vej ad gangen, og i det spor, der arbejdes på, er der ingen adgang, mens der kan køres i sporet ved siden af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce