Annonce
AGF

AGF-året der gik: Her er seks nedslag fra de mest opsigtsvækkende kampe

Patrick Mortensen har netop udlignet til 1-1 på straffespark i overtiden mod FC København. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2021.
Her følger en række nedslag fra AGFs 2021: Overtidsdramaer mod FCK, Kurminowskis smukke scoring, et nordirsk mareridt og Viktor Fischers replik om "Horsens".

FODBOLD: Endnu et fodboldår er gået for AGF.

Det er blevet til i alt 45 betydende kampe, de fleste i Superliga-regi, syv pokalopgør samt et par mislykkede af slagsen på den europæiske scene.

14 sejre, 14 uafgjorte og 17 nederlag er udfaldet af årets anstrengelser.

Annonce

Foråret kastede en fjerdeplads i Superligaen, et pokalexit over to kampe i semifinalen og et Europa Playoff-finalesejr over AaB af sig, mens efteråret giver en aktuel syvendeplads i den bedste række, et pokalexit til Sønderjyske og en nordirsk lussing i Europa Conference League-kvalifikationen.

12 sejre er hentet i Superligaen (Europa Playoff-finalen mod AaB er her talt med, selvom den i de officielle statistikker ikke tæller med som en Superligakamp). De to sidste sejre er hentet i pokalturneringen mod lavere rangerende mandskaber: B93 og Frem.

Der har været både yderst dramatiske forestillinger og decideret deprimerende præstationer, men når det handler om AGF, bliver det aldrig kedeligt.

Her er seks nedslag fra de mest opsigtsvækkende kampe - skidt og kanel - fra året der gik.

Mortensen i zen

21. november, FCK-AGF 1-1

Det signalerer jo i bund og grund bare et enormt mentalt overskud, en velfriseret selvtillid, at gå til bolden, straffespark, fire minutters overtid, godt 26.000 tilskuere i Parken, nede 0-1 - og så bare som det mest naturlige i verden lade målmanden gøre sit udfald, chippe bolden i nettet, midt i målet.

Iskoldt.

Det er ikke alle fodboldspillere, der tør gøre det, hvis der bliver peget på dem som ellevemeter-skytte, og da slet ikke i denne kulisse, under det pres, for det var ingenlunde nogen ligegyldig kamp for AGF: Det var faktisk et altafgørende point, der skulle sikres i det moment.

Og det gjorde Patrick Mortensen. Kold som en brøndgravers røv gik han til bolden, langt tilløb, kæmpe pibekoncert fra hjemmepublikummet, men trods alt med ansigtet vendt ned mod de mange fremmødte AGF-supportere, nu skulle bolden hamres sikkert i kassen. Tænkte de fleste.

Men han leverede altså en panenka - straffesparket opkaldt efter opfinderen af den spektakulære eksekvering, tjekkoslovakken Antonin Panenka, der på den allerstørste scene, EM-finalen i 1976 mod Vesttyskland - altså en EM-finale - kunne afgøre det hele i straffesparkskonkurrencen, og fik målmand Sepp Maier til at kaste sig ud til den ene side, for så roligt at sparke let under bolden, så den i en blød bue dalede i mål.

Det kræver mod. Brænder du, bliver du hånet, udskældt for at være skødesløs med spillets største mulighed, tillagt motiver som useriøs og arrogant. Holdkammeraterne vil råbe dig ind i hovedet.

Scorer du derimod, som Mortensen og Panenka, bliver du hyldet for netop din arrogance, dine evner, din koldblodighed. Det er en kæmpe chance at tage, og derfor står Patrick Mortensens kasse i Parken som lidt af et isoleret højdepunkt fra AGF-året.

Han havde jo i parentes bemærket ikke just haft noget sprudlende efterår op til, men selvtilliden var alligevel i den grad intakt. Og det satte et AGF-point ind på kontoen, der når alt skal gøres op til foråret, potentielt kan vise sig at være forskellen på succes og fiasko, top seks eller ej.

Her og nu er der fire point op til Silkeborg på sjettepladsen, fem kampe tilbage i grundspillet.

Annonce

Et helt andet straffespark i Parken

28. februar, FCK-AGF 3-3

2021 har budt på ikke så få dramatiske 'lige til øllet-affærer'.

Ikke mindst, når FC København har været modstanderen, og der har her særligt været en eller anden hang fra dommer Jørgen Daugbjerg Burchardts side om at få folk helt op i det røde felt i de absolut døende sekunder.

Som i ovenstående opgør var det også Burchardt, der i dette grundspils-opgør dømte et straffespark langt inde i tillægstiden. Denne gang til FC København, og det altså efter, han havde fløjtet kampen af - og AGFerne derfor, ret forståligt, allerede var i fuld gang med at juble over sejre, tre point.

Men VAR-dommerne ude i skurvognen kaldte straffespark, Benjamin Hvidt havde med ryggen til det hele haft arm på bolden, og så måtte spillerne ind og spille færdigt. Eller rettere: Kigge på, at Jonas Wind skulle sparke på mål fra pletten.

Han scorede, 3-3 endte det, masser af palaver de to mandskaber imellem, frustrationer, vanttro i fuld flor, endnu et kapitel skrevet i bogen om den spirende rivalisering mellem AGF og FC København.


Scorer du derimod, som Mortensen og Panenka, bliver du hyldet for netop din arrogance, dine evner, din koldblodighed. Det er en kæmpe chance at tage, og derfor står Patrick Mortensens kasse i Parken som lidt af et isoleret højdepunkt fra AGF-året

Århusianerne havde i den grad grund til at ærgre sig. De havde leveret en formidabel første halve time i parken, hvor Wind godt nok bragte københavnerne foran, men gæsterne så på blot otte minutter vendte det hele på hovedet, to mål af Patrick Mortensen, et af Patrick Olsen, 3-1 til AGF ved pausen.

Men det endte 3-3, Daramy reducerede, Wind udlignede, AGF fortsat ubesejret efter de første fem kampe i foråret, men tre af dem nu afgjorte, og i runden herefter blev så til et nederlag hjemme på Ceres Park til FC Nordsjælland.

David Nielsens tropper blev på dette tidspunkt af sæsonen omtalt og regnet som en reel mesterskabskandidat, det bekræftede præstationen i Parken også langt hen ad vejen, men det var også et mentalt gok i nødden, at det ikke blev til fuld gevinst. Og da grundspillet var gjort op, var guld-løbet reelt allerede kørt med otte point op til Brøndby på førstepladsen.

Annonce

Og Milan Jevtovic bød da også lidt ind

28. maj, AGF-AaB 5-3 (efterforlænget spilletid og straffespark)

Jamen, der er bare et eller andet med de der sene straffesparksscoringer, når vi bryder 2021 ned i AGF-stykker.

Således også i Europa Playoff-finalen sidst i maj måned, hvor AGF som firer i slutstillingen i mesterskabsspillet på Ceres Park tog imod sæsonens syvendebedste mandskab, AaB.

Det blev endnu et drama med drama på.

Da Kasper Kusk efter 109 minutters fodbold bragte AaB foran 2-1, så det unægtelig ud som slut, prut, finale for AGF, sæsonen lukket ned med nedadvendte mundvige, men kort før slutfløjtet i den forlængede spilletid fik AGF straffespark, hånd på bolden af Pedro Ferrieira efter et hjørnespark fra Milan Jevtovic, og så tog islandske Jon Dagur Thorsteinsson eller bolden under armen, 'det er mig, der er den*, efterlod ingen tvivl om, hvem der skulle stå for presset fra ellevemeter-pletten i en kamp, hvor AGF måtte undvære både Patrick Mortensen og Casper Højer Nielsen.

Og Thorsteinsson udlignede, Ceres Park eksploderede.

Og så var det ellers tid til straffesparkskonkurrence: Den vandt AGF.

Thorsteinsson , Diks, Jevtovic scorede. Gift Links brændte. Og Kamil Grabara nappede tre af fire af AaB-forsøg. Og så var der fest på tribunerne, æresrunde, sæsonen reddet på et hængende hår. Målsæningen indfriet. Billetter til Europa.

Annonce

Et europæisk mareridt

29. juli, AGF-Larne (Nordirland) 1-1

- Det er jo en skandale, at vi ryger ud til dem her, lød det frustreret fra AGF-målscorer Patrick Olsen efter det samlede exit i Conference League-kvalifikationen til upåagtede Larne fra Nordirland.

1-1 i returopgøret på Ceres Park var ikke nok til at reparere på den miserable præstation ugen forinden, hvor Larne havde kørt århusianerne fuldstændigt rundt på røv og albuer, og kun et sent reduceringsmål af Alexander Ammitzbøll pyntede bare en smule på helhedsudtrykket.

Larne kom til Aarhus med en 2-1-sejr, og de fik endnu flere gaver: Jon Dagur Thorsteinsson fik et tidligt gult kort, og da han så i 26. minut forsøgte at filme sig til et straffespark, var det farvel og tak. rødt kort, værsgo holdkammerater, den kører i lige i mål.

Men det gjorde de ikke. De blev ved med at kaste fejl ind i ligningen.

Dommer Volen Chinkov udviser Jon Dagur Thorsteinsson i UEFA Europa Conference League kampen mellem AGF og Larne FC på Ceres Park.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Ronan Hale bragte således gæsterne foran lige inden pausen, da han fik foræret bolden af Frederik Tingager, og selvom AGFs ti mand knoklede på, kom de ikke tættere på end Patrick Olsens straffesparks-scoring med lidt over et kvarter tilbage.

Sammenlagt 3-2 til Larne. Fuldt fortjent. AGF ikke i nærheden af at sparke døren ind til resten af kontinentet. Og ingen grund til undskyldninger fra hverken spillere eller ledere.

- På den ene side synes jeg, det er respektløst at tale om fiasko over for modstanderen, for de var bedre, men det er klart, at for AGF og for dansk fodbold, der er det jo en fiasko. Selvfølgelig er dét det. Det er ikke godt nok, sagde administrerende direktør, Jacob Nielsen efter kampen.

Det kunne ingen erklære sig uenig i.

Annonce

Og så døde systemet (næsten)

1. august, AGF-Randers 1-2

Årets vel smukkeste AGF-scoring stod polske Dawid Kurminowski for, da han denne solbeskinnede dag udlignede til 1-1 i hjemmekampen mod Randers.

Et gennemspillet angreb helt ned fra egen zone, sat op ude til venstre af Eric Kahl og Gift Links, sidstnævnte med en perfekt tværpasning ind foran kassen til en helt fri Kurminowski.

Et mål som cheftræner David Nielsen igen og igen er vendt tilbage til, men som altså ikke var nok til at sikre point mod randrusianerne. Dermed var AGF fortsat uden en sejr efter sæsonens tre første kampe i Superligaen - og samtidigt slået ud af den europæiske kampagne.

Føromtalte bet mod nordirske Larne fik tingene til at rumstere inde i hovedet på træner Nielsen, hvorfor han stillede til start mod Randers med en tremands-bagkæde og wingbacks. Systemskifte.

- Vores måde at spille på døde, når vi ikke kunne gå videre mod et hold som Larne. Det blev meget tydeligt for mig, at vi er nødt til at dominere og få det bedste ud af vores spillere. Vi har nogle rigtig dygtige spillere med et meget højt niveau, sagde han efterfølgende.

Den oprindelige, klassiske David Nielsen-måde at spille på blev dog hurtigt vakt til live igen efter ganske få kampe, selvom han udtrykte stor tilfredshed med indsatsen mod Randers.

Og så sluttede AGF også året af: Fire stærke fyre i bagkæden, defensiv soliditet, og knap så mange tanker om angrebsivrige backs og offensivt fyrværkeri.

I øvrigt satte kampene mod Randers FC i løbet af året en grundtone for århusianerne. Det samlede nederlag i pokalsemifinalerne i april måned tog også hårdt på trænere og spillere, rokkede ved selvbevidstheden.

En aldeles rædderlig indsats i det første opgør i Aarhus, hvor Nielsen erklærede sig decideret rystet og gæsterne drog derfra med en 2-0-føring, blev fulgt op af 1-1 i Randers, hvor en tidlig AGF-føring så ud til at kunne drille Randers, men hvor århusianerne mistede pusten efter pausen.

Annonce

Fischers tur til Horsens

25. april, AGF-FCK 1-2

Vi slutter, som vi begyndte: Med rabalder i gaden.

Københavnerne satte sig i den direkte duel med AGF om bronzemedaljerne på tingene med to sejre inden for en uge i de indbyrdes opgør.

Det gjorde ondt i Aarhus, og bølgerne gik højt.

Skydeskive for frustrationerne blev især rettet mod den tidligere Lyseng -og AGF-spiller, Viktor Fischer, og efter opgøret i Aarhus gav han så igen i et live.interview på tv.

- Efter sidste uge, hvor vi blev kørt ud af klædet i Herning (1-4, red.), er det klart, at den bedste reaktion er at tage til Horsens og vinde. Det er en rigtig svær udekampe, så det er tre vigtige point, sagde den daværende FCK-profil med et skævt smil.

Og nej, det var ikke en talefejl. Han vidste jo godt, hvor han var. God lir eller utilstedelig provokation?

Det satte i hvert fald ild til de sociale medier og debatten ude ved kantine -og bodega-bordene. Og det er vel, når alt kommer til alt, dét, fodbolden lever af,

Samme hidsige snak blev også lanceret i kølvandet på AGF-spiller Mikael Andersons jubelscene i november-sejren på 3-0 over FC Midtjylland. Her fejrede den tidligere FCM-spiller sin scoring i opgøret ned mod ulve-supporterne med at stikke en finger i hvert øre for at signalere, at han ikke kunne dem.

Det faldt en del i midtjydernes lejr- spillere og fans - for brystet, sure miner, tyndhudede følelser.

Ja, der var både noget at grine, græde, råbe og juble over i det forgangne år for AGF-fans og andet godtfolk. Resultaterne har ikke været med AGF, slet ikke i cup-turneringerne, men der har - vanen tro - været rigeligt med drama at varme sig på.

Annonce
AGF For abonnenter

Stiftens analyse: Det er ikke mange AGF-spillere, der kan se sig selv i spejlet - holdet skal finde en decideret måltyv, hvis de vil tilbage til den sjove ende af tabellen

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Rikke-Marie skal scannes for alvorlig sygdom, men hospitalet har først tid i 2024: - Jeg troede ikke mine egne øjne

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Et af byens ældste spisesteder har kendt rigmand som erklæret stamkunde - det forstår man

Aarhus

Aarhus Pride lukker flere centrale gader: Få seneste nyt om trafik og politi

Debat

Vi sad med ryggen mod muren foran politikerne: Jeg er rystet over, hvordan det lokale demokrati fungerer

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Aarhus

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Aarhus For abonnenter

Rådmand afviste fællesråds repræsentant til møde om havneudvidelse: Det beklager han nu

AGF

Bliver Wilshere i AGF? Englænderen kan lide byen, men meget afhænger også af en ny træner

Kultur

En læser undrer sig: Hvorfor dropper Friheden ikke musikere, som Tivoli i København aflyser af frygt for slåskampe?

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Aarhus

Køreplanen er klar: Letbanen skruer op for trafikken

Aarhus For abonnenter

Fra Napoleons generaler til Jægergårdsgade: På Klassisk 65 er de danmarksmestre i at sable champagne

Alarm 112

Tidligere ansat i politiet tiltalt for hacking og børneporno: Skaffede sig ulovlig adgang til 140 kollegers mobiltelefoner

Annonce