x
Annonce
AGF

AGF-cheftræner efter pokalkamp: En helstøbt holdpræstation

David Nielsen var en glad mand ovenpå torsdagens sejr. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
David Nielsen roste de mange nye spillere i startopstillingen mod OB.

FODBOLD: Det var lidt af en jubel-runde AGF-cheftræner David Nielsen nappede efter dommer Sandi Putros’ slutfløjt.

Det var tydeligvis en lettet mand, der først – med knyttede næver – rundede den ene langside, så driblede forbi hjørnet med de mest inkarnerede AGF-supportere for at slutte af langs den ”dyre” langside, hvor de fleste dog allerede var fortrukket.

1-0 til AGF, videre avancement i pokalturneringen, prop i stimen på tre nederlag.

Så stemningen?

- Den er god. Det er en stor prioritet for os at gøre det godt i pokalturneringen. Sidste år tabte vi til Næstved, og det var frygteligt. Året før var det Fredericia. I de to seneste runder har vi været på røven mod hold fra lavere rækker, vi ikke kendte meget til. Det har været svært, så vi er meget glade for sejren, kom det efter opgøret fra David Nielsen.

Kampen var – set udefra – ikke videre velspillet, men det var cheftræneren ligeglad med.

- Jeg synes, det var en helstøbt hold-præstation. Men ikke kun det, det var også en stærk trup-præstation, for de mange nye gjorde det godt. Vi står utrolig godt på banen mod OB. De kommer stort set ikke til noget, og det viser, at vi har en rigtig god bredde. Alle stepper op, sagde han.

AGF tillod ikke mange muligheder til et overraskende blodfattigt OB-hold, der ellers stillede til start med en på papiret stærk opstilling.

- Jeg står også og venter på, at de må få løsnet op på et tidspunkt. Men det gjorde de ikke. I hvert fald ikke før, vi kom foran. Vi var i kontrol, og de truer os først lidt til sidst. Det var en stærk defensiv præstation, kom det fra David Nielsen, der kan se frem til at møde vinderen af opgøret mellem AB (2. division) og Esbjerg fra Superligaen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce