Annonce
Sport

AGF-Debutant med overskud

25.09.2012, NRGi Park, DBU Pokalen, Aarhus Aarhus Fremad- AGF 0-3 (0-1) Frans Dhia Putros, AGF (24)

Med sin Superligadebut for AGF i fredags satte Frans Dhia Putros ansigt på navnet ud for nummer 24. Debuten betyder dog meget mere end dét for spilleren selv.

Frans Dhia Putros.

Annonce

Det ligger godt i munden, navnet. Frans Dhia Putros.

Det har en klang, der er i familie med navne som bokseren Oscar de la Hoya og skuespilleren Antonio Banderas. De lyder bare godt.

Og så er det selvfølgelig anderledes end endnu en Jensen eller Hansen i dansk fodbold.

Og det er der en god forklaring på for AGF-talentet Frans Dhia Putros. Hans familiebånd trækker nemlig tråde til Mellemøsten.

Men så længe navnet indtil fredag aften var bedst kendt af mange fra AGFs kampprogram og ikke aktioner på banen, kan der hurtigt opstå historier om, hvor det stammer fra.

»Når du nu skal præsentere mig, så husk lige at fortælle, at jeg kommer fra Irak. Ikke Iran.«

Frans Dhia Putros lyser op. Griner.

»Kommentatoren (fra TV2 Sport mod FC Nordsjælland, red.) sagde, at jeg kommer fra Iran og andre har også spurgt mig om det. Men jeg ved ikke hvor de har det fra. Mine forældre kommer fra Irak,« fortæller AGF-debutanten.

Han havde lørdag formiddag plantet sig i en af de bløde stole på AGFs træningsanlæg Fredensvang. Det er dagen derpå. Dagen efter han fik debut i Superligaen, 90 minutter mod de danske mestre, FC Nordsjælland.

Ifølge Superliga.dk blev det til boldbesiddelse i ét minut og 15 sekunder. Ikke lang tid, når man sådan skærer det ud i pap.

Men derfor kan benene nu godt være trætte. En Superligakamp er selvsagt ikke hverdagskost for de 19 år gamle ben.

»Jeg kan godt mærke i dag, at jeg er mere øm end jeg plejer at være. Det er på grund af tempoet, som var meget højere end jeg er vant til,« kommer det ærligt fra AGF-talentet.

Han pakker det ikke ind. Det var hårdt, fredag aften. Men han synes selv, det gik godt. Og så er han stolt.

»Det er stort for mig at få debut i Superligaen,« fortæller Frans Dhia Putros.

Men hvordan er det nu med debuterer i AGF? Skal man vaske de rutinerede spilleres sko, klippes skallet eller noget helt tredje?

»Næh, man skal egentlig give kage og sodavand. Men det fik jeg ikke gjort. Det må jeg huske.«

Teenageren med det rolige sind kigger ned i jorden. Smiler igen.Måske ved tanken om, hvad debuten også indbragte ham fra sin storebror, der er dommer i 2. division. Men mere om det senere.

Lad os først kigge på de store linjer, der førte til, at Frans Dhia Putros landede dér på Aarhus' fineste græstæppe fredag aften.

Han trådte sine første fodboldstøvler i Skovbakken - den lokale klub, da han voksede op i Vejlby.

Som 11-årig fik AGF dog øje på ham. Hev ham ind, satte ham på hold med spillere som Jens Jønsson, Viktor Fischer og Nichlas Lawal. Og resten er næsten historie for de, der ved noget om AGFs ungdomshold.

»Vi vandt det hele. Blandt andet DM i 2005. Det var en masse gode oplevelser,« husker Frans Dhia Putros.

Han måtte vente, til han blev 17 år med at få sin første kontrakt stukket i hånden.

Den er siden blevet vekslet til en voksenkontrakt, der udløber til sommer.

Og det kan godt være en smule frustrerende at have hængende over hovedet.

»Jeg bliver nødt til at gribe de chancer, jeg får. Og kæmpe til træning for at bevise, at jeg er god nok. Og det synes jeg også, jeg gør fint. Så længe jeg føler, jeg udvikler mig, er jeg tilfreds. Men jeg må indrømme, at det selvfølgelig ligger i baghovedet at kontrakten løber ud til sommer.«

Han er i gang med sidste år på HHX på Team Danmark-linjen. Men den virkelige uddannelse for ham, er som fodboldspiller.

»Jeg har ingen drøm om at blive noget andet end fodboldspiller. Det er dét, jeg vil. Og sådan har det altid været,« kommer det fra U/20-landsholdsspilleren.

Bedømt på fredagens indsats behøver spilleren med det klingende navn nu ikke frygte fremtiden.

Og når cheftræner Peter Sørensen putter ord som »imponerende flot« på debutantens indsats tyder det på, at fremtiden er lys.

Men som tidligere nævnt var det ikke kun spilletid og roser, Frans Dhia Putros kunne glæde sig over fredag.

Han vandt nemlig også et væddemål over ordensmagten. Nemlig sin bror, der er politimand og dommer på eliteplan ved siden af.

Sandi Putros hedder han, og han dømmer for tiden i 2. division.

»Vi havde lavet et væddemål om, hvem der først fik en Superliga-kamp. Vi lavede det dengang, jeg fik kontrakt i AGF i sommer, så det virkede ret åbenlyst, at det ville blive mig. Men man ved jo aldrig. Måske hans karriere pludselig havde taget lynfart,« griner højre backen.

Han kan nu se frem til lidt økonomisk hjælp til vintermånederne.

Ifølge den tidligere omtalte tv-kommentator på 5000 kroner. Men hvem ved, det var jo også ham, der mente at Frans Dhia Putros stammer fra Iran.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce