Annonce
Sport

AGF-fans med vild mission: Vil opføre buste af Steffen Rasmussen

Får en gruppe AGF-fans deres ønske opfyldt, bliver der snart opført en buste af Steffen Rasmussen ved Århus Stadion. Jeg er meget beæret, lyder det fra målmanden selv. Foto: Michael Svenningsen/Scanpix

Steffen Rasmussen har formentlig spillet sin sidste kamp for AGF. Nu kæmper en gruppe AGF-fans for at forevige målmanden, der har spillet 419 kampe i klubben.

FODBOLD: Han sluttede af med manér, Steffen Rasmussen, AGF-målmand, tidligere anfører, en sjælden én-klubsspiller med 419 kampe i AGF.

I de sidste minutter af nedrykningsspillets sidste kamp mod Silkeborg, blev Steffen Rasmussen skiftet ind til sine formentlig sidste minutter i en AGF-trøje, og den 35-årige målmand viste med en feberredning, at reflekserne på stregen stadig er intakte.

Og det er de evner og den historie med klubben, som en gruppe AGF-fans lige nu kæmper for at forevige. Med en buste af målmanden fra Ørum.

- Steffen har altid stået vores hjerte nært, og nu er en æra ved at være slut. Der er ganske få spillere, som spiller hele deres karriere i samme klub, og det synes vi, at vi skal belønne som fans. Staff (Steffen Rasmussens kaldenavn, red.) er indbegrebet af loyalitet, vindermentalitet og AGF-hjerte, lyder det fra Troels Markussen, en del af gruppen af fans.

Annonce

Norddjurs sagde nej

Den oprindelige plan var at få busten opstillet i Grenaa, hvor Steffen Rasmussen startede som ungdomsspiller, men kommunen har ikke for vane at opstille statuer af personer, der stadig er i live.

Man har i stedet taget fat i AGF om muligheden for at få en kommende buste placeret på stadion. Man afventer nu endeligt svar fra dem.

- Vi havde egentligt først forestillet os en marmorskulptur i størrelsen 2:1 af hele halvgudens krop, men vi må nok indse, at det bliver en for stor udskrivning. Nu undersøger vi forskellige materialer og har lagt os fast på en buste i naturlig størrelse, måske stående på en enten dorisk eller ionisk søjle, fortæller AGF-fangruppen.

Finansieringen af projektet skal komme gennem crowdfunding.

- Hvis beløbet bliver stort nok, så laver vi Steffen kæmpestor. Vi er ved at oprette en Facebookside ved navn "Hyldest til Staff" og et link til crowdfunding vil man kunne finde her, når vi har fået priser på projektet, siger Troels Markussen.

- Det er sjovt

Hovedpersonen selv - i mere end en forstand - er beæret over, at der bliver arbejdet på at lave en buste.

- Det er ekstremt sjovt. Og jeg er super glad og beæret over, at der er nogen, der arbejder på det, siger målmanden, da Stiften fanger ham på telefonen.

Han havde ikke selv haft på fornemmelsen, at der blev arbejdet på projektet.

- Det er det første, jeg hører om det. Man tænker over, at man forhåbentligt er med til at sætte et aftryk, som folk sætter pris på og husker, så jeg er da stolt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce