Annonce
Sport

AGF-formand: Visionære politikere kan umuligt sige nej til projektet

AGF-formand Lars Fournais er begejstret for projektet, der blandt andet opererer med muligheden for at kunne overdække stadion. Foto: Axel Schütt

AGFs formand, Lars Fournais, drømmer om et stadion med plads til 20.000-25.000 tilskuere, som kan stå klar om fem-seks år.

AARHUS: Der var bestemt ikke mangel på ambitioner, og heller ikke store drømme, da folkene bag det nye stadionprojekt og folkepark onsdag middag havde inviteret til pressemøde.

En af dem med de største drømme var AGFs formand Lars Fournais, der smilede stort, mens han kastede et blik på den lille papudgave af det fremtidige stadion, der måske om fem-seks år kan blive til en ny og topmoderne udgave af AGFs hjemmebane.

- Det her er et fantastisk projekt. Der skal godt nok noget til, for at visionære politikere kan sige nej til det her. Det kan jeg ikke forestille mig, at de vil kunne gøre, sagde Lars Fournais.

Endnu er planerne ikke så langt, at der er sat endeligt tal på, hvor mange tilskuere et nyt stadion skal kunne rumme, men drømmen er, at der bliver plads til 20.000-25.000 tilskuere.

- Hvis vi skal kunne afvikle landskampe i fremtiden, vil det være optimalt med plads til 25.000 tilskuere. Men lad os nu se, hvordan tingene udvikler sig, når vi bliver lidt mere konkrete, sagde Lars Fournais.

Annonce

AGF er skurken

AGF-formanden roste samarbejdet i gruppen, og han var specielt glad for, at projektet var endt som et projekt for hele området og ikke bare et spørgsmål om et nyt stadion til fodboldklubben. I mange år har det ellers netop været løbebanen rundt omkring fodboldbanen samt kampen mellem Aarhus 1900 Atletik og AGF, der har fyldt i debatten, men alt det er nu fortid.

- I langt tid havde vi jo nok skurkerollen, og alle snakkede om modsætninger mellem os og atletikken og væddeløbsbanen. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har fået løftet debatten op til et mere overordnet niveau. Vi kalder os jo hele byens hold, og det går fint i tråd med det, at vi nu laver et projekt sammen med alle de andre idrætsgrene, som normalt hører til i området omkring stadion, sagde Fournais.

En væsentlig del af finansieringen af byggeprojektet skal hentes hjem via salg af byggeretter på det trekantede areal på toppen af Jydsk Væddeløbsbane. Men Lars Fournais er ikke meget for at kommentere på den del af projektet.

- Den del af debatten, mener jeg ikke, at jeg skal deltage i. Men jeg vil gerne sige, at jeg overordnet set synes, at hele projektet er fantastisk, sagde formanden.

Overdækket stadion

I lang tid var det planen, at stadion skulle vendes i forbindelse med byggeriet. Den plan er dog nu opgivet. Til gengæld er det meningen, at det nye stadion skal kunne overdækkes. Ikke efter ønske fra AGF, som Fournais udtrykte det. Men skal stadion kunne bruges til eksempelvis koncerter og andre events vil en overdækning være en stor fordel.

Hvornår et nyt stadion kan stå færdigt, er svært at spå om, men fem-seks år regnes som en realistisk tidshorisont. Hvor AGF skal spille sine hjemmekampe i byggeperioden er endnu ikke afgjort.

- Men hvis det står til Jacob (AGFs direktør Jacob Nielsen, red) så skal vi spille videre på banen, mens det nye stadion bygges rundt om. Om det er muligt, ved jeg ikke. Men det er heller ikke afgørende. I første omgang handler det om at få sat hele projektet til debat og siden vedtaget. Så vil vi få et område, der vil give genlyd også langt uden for landets grænser, sagde Lars Fournais.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce