Annonce
Sport

AGF-formand: Visionære politikere kan umuligt sige nej til projektet

AGF-formand Lars Fournais er begejstret for projektet, der blandt andet opererer med muligheden for at kunne overdække stadion. Foto: Axel Schütt

AGFs formand, Lars Fournais, drømmer om et stadion med plads til 20.000-25.000 tilskuere, som kan stå klar om fem-seks år.

AARHUS: Der var bestemt ikke mangel på ambitioner, og heller ikke store drømme, da folkene bag det nye stadionprojekt og folkepark onsdag middag havde inviteret til pressemøde.

En af dem med de største drømme var AGFs formand Lars Fournais, der smilede stort, mens han kastede et blik på den lille papudgave af det fremtidige stadion, der måske om fem-seks år kan blive til en ny og topmoderne udgave af AGFs hjemmebane.

- Det her er et fantastisk projekt. Der skal godt nok noget til, for at visionære politikere kan sige nej til det her. Det kan jeg ikke forestille mig, at de vil kunne gøre, sagde Lars Fournais.

Endnu er planerne ikke så langt, at der er sat endeligt tal på, hvor mange tilskuere et nyt stadion skal kunne rumme, men drømmen er, at der bliver plads til 20.000-25.000 tilskuere.

- Hvis vi skal kunne afvikle landskampe i fremtiden, vil det være optimalt med plads til 25.000 tilskuere. Men lad os nu se, hvordan tingene udvikler sig, når vi bliver lidt mere konkrete, sagde Lars Fournais.

Annonce

AGF er skurken

AGF-formanden roste samarbejdet i gruppen, og han var specielt glad for, at projektet var endt som et projekt for hele området og ikke bare et spørgsmål om et nyt stadion til fodboldklubben. I mange år har det ellers netop været løbebanen rundt omkring fodboldbanen samt kampen mellem Aarhus 1900 Atletik og AGF, der har fyldt i debatten, men alt det er nu fortid.

- I langt tid havde vi jo nok skurkerollen, og alle snakkede om modsætninger mellem os og atletikken og væddeløbsbanen. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har fået løftet debatten op til et mere overordnet niveau. Vi kalder os jo hele byens hold, og det går fint i tråd med det, at vi nu laver et projekt sammen med alle de andre idrætsgrene, som normalt hører til i området omkring stadion, sagde Fournais.

En væsentlig del af finansieringen af byggeprojektet skal hentes hjem via salg af byggeretter på det trekantede areal på toppen af Jydsk Væddeløbsbane. Men Lars Fournais er ikke meget for at kommentere på den del af projektet.

- Den del af debatten, mener jeg ikke, at jeg skal deltage i. Men jeg vil gerne sige, at jeg overordnet set synes, at hele projektet er fantastisk, sagde formanden.

Overdækket stadion

I lang tid var det planen, at stadion skulle vendes i forbindelse med byggeriet. Den plan er dog nu opgivet. Til gengæld er det meningen, at det nye stadion skal kunne overdækkes. Ikke efter ønske fra AGF, som Fournais udtrykte det. Men skal stadion kunne bruges til eksempelvis koncerter og andre events vil en overdækning være en stor fordel.

Hvornår et nyt stadion kan stå færdigt, er svært at spå om, men fem-seks år regnes som en realistisk tidshorisont. Hvor AGF skal spille sine hjemmekampe i byggeperioden er endnu ikke afgjort.

- Men hvis det står til Jacob (AGFs direktør Jacob Nielsen, red) så skal vi spille videre på banen, mens det nye stadion bygges rundt om. Om det er muligt, ved jeg ikke. Men det er heller ikke afgørende. I første omgang handler det om at få sat hele projektet til debat og siden vedtaget. Så vil vi få et område, der vil give genlyd også langt uden for landets grænser, sagde Lars Fournais.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce