Annonce
AGF

AGF-forsvarer efterlyste større energi

Edgar Babayan og de hurtige kanter hos Hobro skabte mange problemer for Alexander Munksgaard og AGF. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019)
Alexander Munksgaard glædede sig over, at AGF fik et point til tabellen, men ærgrede sig over, at der skulle en scoring til fra modstanderen, før AGF for alvor begyndte at spille.

FODBOLD: De forsøgte og forsøgte, men det var som om, at der skulle en hidsig lussing til, før de alvor vågnede op til dåd.

AGF fik et point med fra Hobro, men kunne have fået tre, hvis angrebsraseriet efter Jesper Juelsgårds udlignende mål havde givet yderligere bonus.

- Jeg ved ikke helt hvorfor der skal en scoring til, før vi begyndte at spille frit. Det var den første kamp og vi skulle lige finde hinanden i forhold til de små relationer inde på banen. Jeg synes ærlig talt, at vi havde chancen for at gøre det. Når vi får de chancer, som vi får til sidst, så skal vi også kunne vinde den, sagde AGFs højre back Alexander Munksgaard efter de 90 minutter i Hobro.

Sammen med sine holdkammerater forsøgte han forgæves at finde vej mod Hobros stærke organisation, men i de første 45 minutter manglede der fart i gæsternes spil.

- Efter deres scoring blev det lidt mere frit. Vi havde store problemer, når de stod i fire kæder og forsvarede målet. Det gjorde det sværere. Der skulle vi være blevet oppe og have spillet bolden mere rundt. De fire hurtige oppe foran stod jo bare og ventede på, at vi tabte bolden, så de kunne køre deres kontra. For os var det først til sidst, at tingene fungerede. Der fik vi forsvaret rigtigt, skabt en firkant og spillet bolden rundt. Jeg ved ikke hvorfor der skal en scoring til fra modstanderen, men nu ved, hvordan vi skal spille fremover. Det er underligt, at der skal en scoring til at udløse det, men vi var der bare ikke i dag i forhold til energien og i forhold til det, som vi gerne vil levere i AGF. Spiller vi, som før målet, så får vi ikke flere point, lød det fra forsvareren.

Selvom han mente, at de skulle tage alle tre point til sidst, så var han glad for, at der trods alt kom point med hjem til Aarhus. De hurtige Hobro-folk på kanterne lurede nemlig hele tiden på at overrumple ham og de andre forsvarere.

- At der står et point i tabellen i stedet for nul, giver os et boost i forhold til den næste kamp. Nu har vi FCK i Parken og FC Midtjylland hjemme. Det er to svære kampe. Så hellere stå med det ene i stedet for ingen.

Annonce

Superliga

Hobro - AGF 1-1 (0-0)

Mål.: 61. 1-0 Emmanuel Sabbi, 71. 1-1 Jesper Juelsgård

Hobro: Jesper Rask - Jesper Bøge, Anel Ahmedhodzic, Rasmus Minor Petersen, Jacob Tjørnelund - Emmanuel Sabbi, Mikkel M. Pedersen, Jonas Brix-Damborg, Edgar Babayan - Pål Alexander Kirkevold - Mads Hvilsom

AGF: Oscar Whalley - Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen - Mustafa Amini(83. Bror Blume), Nicolai Poulsen, Tobias Sana - Mustapha Bundu, Patrick Mortensen, Jakob Ankersen(76. Jon Dagur Thorsteinsson)

Advarsler: Hobro 2, AGF 3

Tilskuertal: 4236 på DS Arena

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce