Annonce
AGF

AGF forventer at spille i Aarhus under stadionombygning

AGF-direktør Jacob Nielsen ønsker ikke, at AGF skal spille kampe på et reservestadion under ombygningen af stadion i Aarhus. Foto: Axel Schütt
AGFs direktør håber, at Aarhus' nye fodboldstadion bliver bygget som det første i nyt helhedsprojekt, men han mener, det vil være mangel på ydmyghed hvis han begynder at stille krav til en åbningsdag.

FODBOLD: AGF kommer ikke til at spille kampe i omegnsbyer mens det nye stadion bliver bygget. Det forventer direktør Jacob Nielsen.

Han håber, at stadion kan bygges i etaper - som man for eksempel har gjort i Randers og Haderslev - så AGF kan spille sine kampe samtidig med, at stadion får nyt udseende.

- Aarhus rummer ikke et second stadium, så vi har ikke noget alternativ. Og jeg mener godt, vi kan blive ved med at spille samme sted under bygningsfasen. Jeg ser gerne, vi bliver på adressen og bygningsfasen foregår i etaper.

Så du ønsker ikke at spille for eksempel i Horsens eller Randers i en periode?

- Jeg vil i hvert fald ikke til Randers, der vinder vi aldrig oppe ... Nej, jeg synes det er mest oplagt at blive, jeg har svært ved at forestille mig et alternativ. Men det er klart, at det kan vi blive tvunget til, og det afhænger af dem, der skal bygge det, og det er kommunen. Men jeg mener, det er realistisk. Og vi er også en lejer, der betaler ret meget for at bo der, så vi har nok også lidt medindflydelse, siger Jacob Nielsen.

Annonce

Måske klar i 2023

På pressemødet mandag formiddag, hvor borgmester Jacob Bundsgaard præsenterede Salling Fondene og Lind Invest som donatorer, forlød det, at første fase af bygningsarbejdet i helhedsprojektet omkring stadion vil blive lavet i 2023. Sidste del i 2026.

Hvornår forventer du, AGF kan spille på et nyt stadion?

- Det har været en lang proces, men den har også været nødvendig. Set i det lys skal jeg ikke stå at sige, at stadion skal være klar i 2023, som jeg kan se på planen, at det kan lade sig gøre hvis stadion er først i køen i projektet. Det vil være mangel på ydmyghed hvis vi ikke lader parterne blive en del af processen først, siger Jacob Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Danmark

Se Danmark: Med hesten til tandlæge

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce