Annonce
AGF

AGF forventer at spille i Aarhus under stadionombygning

AGF-direktør Jacob Nielsen ønsker ikke, at AGF skal spille kampe på et reservestadion under ombygningen af stadion i Aarhus. Foto: Axel Schütt
AGFs direktør håber, at Aarhus' nye fodboldstadion bliver bygget som det første i nyt helhedsprojekt, men han mener, det vil være mangel på ydmyghed hvis han begynder at stille krav til en åbningsdag.

FODBOLD: AGF kommer ikke til at spille kampe i omegnsbyer mens det nye stadion bliver bygget. Det forventer direktør Jacob Nielsen.

Han håber, at stadion kan bygges i etaper - som man for eksempel har gjort i Randers og Haderslev - så AGF kan spille sine kampe samtidig med, at stadion får nyt udseende.

- Aarhus rummer ikke et second stadium, så vi har ikke noget alternativ. Og jeg mener godt, vi kan blive ved med at spille samme sted under bygningsfasen. Jeg ser gerne, vi bliver på adressen og bygningsfasen foregår i etaper.

Så du ønsker ikke at spille for eksempel i Horsens eller Randers i en periode?

- Jeg vil i hvert fald ikke til Randers, der vinder vi aldrig oppe ... Nej, jeg synes det er mest oplagt at blive, jeg har svært ved at forestille mig et alternativ. Men det er klart, at det kan vi blive tvunget til, og det afhænger af dem, der skal bygge det, og det er kommunen. Men jeg mener, det er realistisk. Og vi er også en lejer, der betaler ret meget for at bo der, så vi har nok også lidt medindflydelse, siger Jacob Nielsen.

Annonce

Måske klar i 2023

På pressemødet mandag formiddag, hvor borgmester Jacob Bundsgaard præsenterede Salling Fondene og Lind Invest som donatorer, forlød det, at første fase af bygningsarbejdet i helhedsprojektet omkring stadion vil blive lavet i 2023. Sidste del i 2026.

Hvornår forventer du, AGF kan spille på et nyt stadion?

- Det har været en lang proces, men den har også været nødvendig. Set i det lys skal jeg ikke stå at sige, at stadion skal være klar i 2023, som jeg kan se på planen, at det kan lade sig gøre hvis stadion er først i køen i projektet. Det vil være mangel på ydmyghed hvis vi ikke lader parterne blive en del af processen først, siger Jacob Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce