Annonce
AGF

AGF-fyrtårn: Har ikke lyst til at skuffe vores fans igen

Fredrik Tingager i skarp duel med Randers FCs Benjamin Stokke på Cepheus Park. Søndag står der en finaleplads på spil. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Frederik Tingager roser den opbakning han og holdkammeraterne fik fra de mange medrejste AGF-fans i Randers, og håber at kunne betale tilbage med en klar sejr på hjemmebane, der vil sende klubben i Europa Playoff-finalen.

FODBOLD: Frederik Tingagers 198 centimeter kunne ikke komme i vejen for Randers FC i det første playoff-møde på Cepheus Park, hvorfor Lobjanidze og co. trak sig ud af opgøret med en sejr på 2-1.

Søndag skal tingene så afgøres på århusiansk græs, vinderen kvalificerer sig til Europa Playoff-finalen næste fredag, og med kampens vigtighed in mente, rivaliseringen mellem AGF og Randers, må det forventes, at der dukker mange mennesker op til bold i Havreballe-skoven.

Og AGF-midtstopperen, der kom til klubben fra tyske Eintracht Braunschweig i vinterpausen, ønsker ikke at skuffe de århusianske supportere, som det var tilfældet lørdag, hvor godt 2000 af slagsen ragede gevaldigt op fysisk som verbalt.

- Vi havde en fantastisk opbakning fra vores fans, og derfor gjorde det også ekstra ondt, at vi gik fra banen med et negativt resultat. Men sådan var det. Nu har vi leveret rigtig mange fine præstationer, vundet syv kampe i streg, og måske troede vi lidt, at det hele bare ville køre, da vi kom foran. Den mentale kamp tabte vi i den første kamp. Den skal vi vinde på søndag, siger Tingager efter torsdagens træning på Fredensvang, der i øvrigt var oversvømmet af mere end 100 elever fra omkringliggende skoler.

De skulle have autografer, og virkede sådan set ret ligeglade med nederlaget til Randers - og den kommende thriller på Ceres Park. Til den seneste hjemmekamp mod AaB, også en afgørende playoff-omgang, mødte der mere end 10.000 tilskuere op.

Det tal får ben at gå på, hvis man skal lytte til vandrørene. Og det plejer at være en god idé i Aarhus.

- Det bliver interessant at spille i så intens en kulisse her i Aarhus, og jeg glæder mig virkelig. Jeg håber, at der kommer rigtig mange tilskuere på stadion for at støtte os, og som fan er det vel én af de kampe, man nødigt vil gå glip af. Det er sådan en kamp, vi alle har ventet på, og som man kun kan se frem til at være en del af. Og vi har ikke lyst til at skuffe vores fans igen. Det har de ikke fortjent, siger Frederik Tingager.

Annonce

Op til os selv

Nederlaget og den mindre gode præstation er lagt i skraldespanden, hvis man skal tro AGFeren.

- Det fylder ikke noget. Jeg synes, at vi har været gode til at komme hurtigt videre. Vi har faktisk ikke dvælet særlig meget ved kampen, men har i stedet kigget fremad mod søndag. Det er en ny kamp, hvor vi har muligheden for at spille os videre. Det tror vi på, at vi kan, og det kræver fuld fokus, lyder det Tingager, der igen ser ud til at få Jesper Juelsgård som makker i det centrale forsvar og Alexander Munksgaard tilbage ind på højre back.

- Det er op til os selv nu, og det er positivt. Så på den måde er det meget enkelt. Men det kræver, at vi leverer bedre end vi gjorde i Randers.

Hvor meget ligger det i baghovedet på dig som spiller, at et enkelt mål til dem, vil gøre det rigtig svært for jer?

- Ikke så meget. Kommer vi foran med 1-0, skal de jo op og score alligevel. Det kan vi ikke tænke så meget over. Vi skal gå efter at score så mange mål som overhovedet muligt, så der ikke er tvivl om, hvem der vinder samlet. Vi kan ikke gå på banen og være bange for, at de skal score, eller for at vinde at 1-0, og så tro, at vi kan forsvare den hjem. Randers har så gode individualister, at de sagtens kan slå tilbage med en scoring, og så er vi lige vidt. Vi skal klemme på, og vise, hvem der er på hjemmebane, kommer det fra Frederik Tingager.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce