Annonce
Aarhus

AGF-ikon laver Aarhus-burger: Når De Hviie vinder er det halv pris

Martin Jørgensen og Cock’s & Cows præsenterer Aarhusburgeren. Fotos: Pressefoto og Henning Bagger/Scanpix
Cock’s & Cows og Martin Jørgensen er klar med et burger-samarbejde, som skal samle byen omkring Cock’s & Cows’ restaurant på Åboulevarden. Sammen med den nye Aarhus-burger vækkes tidligere bonuskampagner til live i ny form, når burgerens pris fastsættes ud fra AGF’s præstationer på banen.

AARHUS: Cock’s & Cows på Åboulevarden i Aarhus har netop introduceret en såkaldt Aarhus-burger. Aarhusburgeren er lavet i samarbejde med AGF-ikonet Martin Jørgensen.

Den tidligere landsholdsspiller, udlandsprof og ikke mindst mangeårige AGF-spiller, har været med til at udvikle og sammensætte Aarhusburgeren, selvom det ifølge ham selv tog lidt tid, før han var overbevist om idéen.

- Jeg vil ikke sige, at jeg slog til med det samme. Det var vigtigt for mig, at det ikke bare var et reklamefremstød, for så var jeg ikke gået med. Efter at have talt med Lasse over flere omgange, stod det klart, at Cock’s & Cows stod med et reelt ønske om at samle byen og give noget til Aarhus, og det vil jeg gerne stille mig bag. Og så har det været sjovt at udvikle burgeren, som jeg i al beskedenhed synes er vellykket, forklarer Martin Jørgensen.

Hans aftryk på burgeren, som er lavet med oksebøf, parmaskinke, parmesan, tomatsauce, pesto og rucola, lader sig heller ikke fornægte.

- Det er Italien møder Aarhus.

Annonce
Burgeren bliver solgt til halv pris, når AGF vinder. Pressefoto

Vil give noget til byen

Cock’s & Cows har serveret deres burgere i Aarhus siden marts i år, og kalder selv restauranten for et ret nyt bekendtskab for mange århusianere.

Ifølge Lasse Wiwe, som er partner hos Cock’s & Cows, er Aarhusburgeren et forsøge at samle byen og gøre restauranten til en fælles oase.

- Vi er da godt klar over, at det her er et ambitiøst projekt, men vi er her ikke bare for at drive en forretning. Vi vil give noget til byen og være en del af lokalsamfundet, og det her er vores måde at gøre det på, siger Lasse Wiwe.

- Det, at vi har fået Martin med i projektet, siger mig, at vi har fat i noget helt rigtigt. Han er Aarhus ind til benet, og sammen tror jeg på, vi kan samle byen.

AGF-succes giver billigere burgere

Tilbage i 1980'erne var der penge at spare på benzinen, når AGF lavede mål. For hver AGF-scoring faldt prisen hos OK med 25 øre, hvilket ved flere lejligheder betød kø foran tankstationerne.

En lignende kampagne sørgede for billig øl på værtshuset Hjorten. Her faldt prisen på en øl med en krone, når AGF fandt vej til netmaskerne, hvilket efter sigende blandt andet betød enormt pres i baren, da AGF i 1982 smadrede Vejle Boldklub med 7-1.

Med Aarhus-burgeren er Cock’s & Cows er klar med en lignende kampagne - nemlig ”Kasser gir Burger”.

Burgeren kan - uanset antal mål - altid nydes til halv pris når AGF vinder, både på selve kampdagen og dagen efter. I tilfælde af uafgjort eller nederlag, skæres 10 procent af prisen på Aarhusburgeren, for hvert mål AGF scorer.

- Det er en sjov måde at give en lille gave til folk i Aarhus, og vi glæder os til at lancere første gang omkring hjemmekampen mod Sønderjyske 10. november, siger Lasse Wiwe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];