Annonce
AGF

AGF-målmand: Det er et sundt tegn, at jeg keder mig inde på stregen

AGF-målmand William Eskelinen skal førsøge at holde nullet for fjerde kamp i træk, når Esbjerg søndag kommer til Aarhus. Foto: Ole Nielsen.
Fem kampe som AGF-målmand - og allerede tre "clean sheets". Svenske William Eskelinen har på mindre end en måned fået vendt de kritiske røster i kølvandet på debuten mod FC Midtjylland til en verserende succeshistorie, selvom han også erkender, at han ikke har været decideret overbebyrdet i de seneste par kampe.

FODBOLD: Det er blot en måned siden, at svenske William Eskelinen fik sin debut som AGF-målmand.

Efter at have lukket mål ind mod både FC Midtjylland og Lyngby med nul point til følge - og en ret så heftig kritik for præstationerne i disse kampe - har den 22-årige svensker taget solid revanche siden da og holdt nullet i de seneste tre opgør.

Faktisk var Eskelinen ikke så meget i vælten i søndagens sejr på Brøndby Stadion, og gik vel heller ikke ligefrem overanstrengt i bad efter den forudgående hjemmekamp mod AC Horsens, for det er lykkedes AGF-defensiven at lukke effektivt ned for modstanderne.

Som holdkammerat Casper Højer Nielsen udtrykte det med et glimt i øjet den anden dag:

- Det er altid vigtigt at have en målmand, der føler sig komfortabel derinde, men det er nu ikke meget, han har skulle lave på det seneste.

AGF-målmanden har dog ikke noget mod at stå inde på stregen og tælle måger.

- Det er kun positivt, at vi som hold kan præstere så godt defensivt, at vi fuldstændig holder modstanderen fra afslutninger indenfor målrammen. Jeg vil da som målmand hellere have en kamp, hvor jeg ikke har noget at lave, end det modsatte, for det viser jo, at jeg er en del af et velfungerende hold, siger han med et bredt smil.

Annonce

Vi knokler, gør vi

Målmandsposten er vel typisk den position, hvor det - hvis man ikke lige hedder Kamil Grabara - tager længst tid at blive spillet ind på et hold. Det handler om at finde holdkammeraterne, trygheden, og få oparbejdet en effektiv kommunikation med forsvarskæden.

- Det betyder altid noget for an målmand at holde nullet, men det er især måden, vi har gjort det på i de seneste kampe, hvor vi ikke har tilladt mange muligheder til modstanderne. Én ting er at holde målet rent, hvis man flyver rundt og har heldet på sin side. Noget andet er, hvis man føler, at holdet er i fuld kontrol. Nu har vi gjort det tre kampe i træk, og det er en fed følelse at gå fra banen med, lyder det fra den tidligere GIF Sundsvall-spiller.

- Jeg har en fantastisk forsvarskæde foran mig, som hjælper mig rigtig meget, og som har været gode til hurtigt at få mig spillet ind på holdet. Alle hjælper alle, så ja, jeg er faldet rigtig godt til i klubben.

Hvordan har du oplevet den første tid - og den udvikling som du og holdet har været igennem?

- Vi har bare arbejdet hårdt på træningsbanen, og har fået endnu mere styr på nogle grundprincipper, som vi altid skal have med os ind på banen. Og så er det selvfølgelig, at de forskellige relationer spillerne imellem er blevet bedre. Det har været tilfældet fra mig og så til forsvarskæden, og fra dem og op til midtbanen. Vi rammer hinanden, snakker godt sammen og hænger i det hele taget bare godt sammen, forklarer Eskelinen.

- Jeg ved, hvad midtstopperne gør i de forskellige situationer, og de ved, hvad jeg gør, og derfor har det set så stabilt ud. Det tager noget tid at finde ud, hvordan ham og ham reagerer på dødbolde og så videre. Men det har været en rigtig positiv oplevelse, og det gør det bare ekstra godt, at vi så også på resultaterne er blevet belønnet for det hårde arbejde fra træningsbanen, siger han.

290 minutter siden - plus det løse - er det siden, at den behandskede svensker sidst måtte pille bolden ud af eget net. På søndag skal han forsøge at forlænge den fornuftige statistik med endnu 90 minutter, når Esbjerg kommer på besøg på Ceres Park.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce