x
Annonce
AGF

AGF-Poulsen skal hjem til Randers: - Jeg vil virkelig nyde at tage de tre point med derfra

Nicolai Poulsen har fået en fin start på tilværelsen som AGF-spiller, og er hurtigt blevet et af holdets styrende aktiver inde på banen. Foto: Ole Nielsen.
Søndag eftermiddag vender Nicolai Poulsen tilbage til den hjemmebane, der har formet hele hans fodboldkarriere. Superligaens p.t. to mest formstærke mandskaber - AGF og Randers FC - tørner sammen på Cepheus Park, og AGF-midtbanespilleren er forberedt på lidt af hvert, men ryster ikke i bukserne over den modtagelse, der venter ham.

FODBOLD: Selvom han generelt løber langt på literen, og det gør defensivt orienterede midtbanemænd i Superligaen som regel, kommer Nicolai Poulsen nu nok ikke til at kunne spunse fra at have en vis uro i kroppen, et æble-plukkende dansegulv i maveregionen, når han søndag eftermiddag træder indover kridtstregen på Cepheus Park i den vestlige del af hjembyen Randers.

Det er trods alt her, og på banerne omkring byens fodboldkatedral - der jo egentlig er døbt Randers Stadion, men i de senere år i sponsorfægtningens navn også har båret lækkert klingende navne som Essex Park, AutoC Park og BioNutria Park – at Poulsen er vokset op og har fået sin fodboldopdragelse, for han var blot en ti-årig tyndbenet purk, da han skiftede de grønne farver i nærliggende Helsted Fremad IF ud med de legendariske striber i Randers Freja.

Og endnu mere trods alt: Han kommer til at bære en AGF-trøje.

I dag er han 26 år gammel, kan se tilbage på hele 177 førsteholdskampe for Randers FC, en del af dem tilmed som anfører, altså Randers-knægt helt ind under huden, indtil han i sommer gjorde det "forbudte" og skiftede til ærkerivalerne fra Aarhus på en fem-årig kontrakt.

Og det er altså her Poulsens historie er nået til nu, denne søndag, lokalbrag: AGF-spilleren, der for første gang returnerer, åben pande, klar til at møde en forventelig velkomst af strittende mellemfingre og buhende trutmunde i sin tidligere "baghave".

En smule underligt? Jovist. Men sådan er det. Han får en flok vilde, blåmalede heste lige i hælene i samtlige 90 minutter.

Det er først og fremmest et topopgør, Superligaens nummer tre mod nummer fire, to formstærke mandskaber, der kommer med henholdsvis seks og fire sejre i træk, men det er Nicolai Poulsen, der i hvert fald op til første fløjt er trækplaster, hovedperson, samtaleemne nummer et.

- Det bliver helt sikkert specielt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde noget andet. Når jeg har spillet så længe i Randers, som jeg har, siger det sig selv, at det er noget særligt, og jeg vil da også godt indrømme, at jeg inden sæsonen gik i gang satte et lille kryds ud for netop den her kamp. Jeg glæder mig helt vildt, men det bliver da en smule mærkeligt kommer det fra AGF-spilleren efter et intenst træningspas på Fredensvang.

Han hoster lidt, ser en smule bleg ud, måske hænger der lidt sygdom i kroppen, men han afviser, at det er nervøse trækninger i forhold til at skulle "hjem igen".

Det er ikke noget, der gør dig ekstra nervøs?

- Nervøs? Nej. Men jeg vil nok være endnu mere opsat, end jeg plejer, hvis man overhovedet kan være det. Det er klart, at det er en kamp, der betyder rigtig, rigtig meget for mig personligt, og det håber jeg da, at man får at se inde på banen. Jeg er vildt tændt, men kommer ikke til at spille med et ben i hver lejr. Jeg er jo AGFer nu, siger han med et smil.

Annonce

AGF versus Randers

  • Randers FC har i den grad haft det indbyrdes overtag i opgørene mod AGF. I de seneste ti kampe har Randers FC vundet syv, mens AGF ikke har vundet et eneste opgør. Tre er endt uafgjort.
  • Maj 2019 AGF-Randers 1-1
  • Maj 2019 Randers-AGF 2-1
  • November 2018 AGF-Randers 0-2
  • August 2018 Randers-AGF 0-0
  • November 2017 Randers-AGF 1-0
  • September 2017 AGF-Randers 1-4
  • Marts 2017 Randers-AGF 1-1
  • Juli 2016 AGF-Randers 1-2
  • April 2016 AGF-Randers 0-2
  • November 2015 Randers-AGF 4-1

Årets kamp i Randers

Nicolai Poulsen bor fortsat i Randers, færdes i byen – og det faktisk uden problemer. Heller ikke op til søndagens opgør har han oplevet særlig meget støj.

- Nej, der har faktisk ikke været det store. Jeg har selvfølgelig snakket med tidligere holdkammerater i Randers og andre omkring klubben. Og der er blevet drillet lidt frem og tilbage. Ellers har der ikke været noget. Ikke noget, der er værd at nævne.

Men når storebror kommer på besøg søndag eftermiddag – eller er det i grunden omvendt, for AGF har ikke vundet over Randers FC i de seneste ti indbyrdes kampe i Superligaen? – forventer han ikke at blive mødt af fanfare og lyserøde bamser.

- Ja, jeg bliver nok ikke modtaget med stående klapsalver. Det er i hvert fald ikke det, jeg forbereder mig på. Men nu har jeg hørt en lille fugl synge om, at der kommer rigtig mange AGF-fans, og jeg ved jo selv, hvor meget de kan larme på Randers Stadion. Det tror jeg også, at de kommer til på søndag, så jeg er ret sikker på, at det meste af det, der kommer fra hjemmepublikummet i min retning, vil drukne i lyden fra AGF-supporterne, kommer det fra Poulsen, der ligesom Mustafa Amini, sportschef Peter "PC" Christiansen, administrerende direktør Jacob Nielsen og flere andre i de senere år har taget turen fra Randers til Aarhus.

- Jeg kan da godt huske, at Mustafa Amini fik en lidt hård medfart, da han vendte tilbage, så jeg er forberedt på det værste, men det er jo også det, jeg synes, der er det fede ved fodbold. Det er følelser, og der er meget på spil, så det er kun med til at piske stemningen op og give noget liv, siger Poulsen.

Han har selv som Randers-spiller – igen og igen – været med til at gøre livet surt for AGFerne på og udenfor banen. For det er i den grad randrusianerne, der har den sportslige overhånd. Måske fordi, det bare betyder lidt mere for spillerne i Randers end omvendt.

Som han selv – som Randers-spiller - har udtalt efter endnu en sejr over AGF:

- Jamen, hvis vi mødte AGF hver gang, vi spillede, kunne vi jo blive danske mestre.

Hvordan husker du de her kampe fra din tid som Randers-spiller?

- Jeg husker det som altid værende årets kamp, når man skulle møde AGF. Som Randers-spiller, og Randers-dreng især, vil man rigtig gerne vise, at man er bedre end AGF. Der er ingen tvivl om, at vi inderst inde godt vidste, at AGF var og er en større klub, men vi viste ofte inde på banen, at vi så var et bedre hold ved at vinde de fleste gange. De kampe, jeg har været en del af, har handlet meget om, hvem der ville det mest, og det har Randers altså villet de sidste mange opgør. Men det skal vi i AGF have sat en prop i, og det har vi naturligvis tænkt os at gøre søndag.

Er man i Randers gode til at hidse hinanden op, så man altid lige kommer med frem procent ekstra, når modstanderen hedder AGF?

- Uden tvivl. Kampene mod AGF blev altid snakket godt op i omklædningsrummet, og det har altid bare været årets kamp for Randers-spillerne og hele klubben og byen. Det er en kamp, der betyder utrolig meget for Randers-fansene, og derfor er der altid ild i øjnene hos alle i Randers FC. Tacklingerne synger altid lige lidt mere mod AGF, griner han.

De formstærkes fight

Nu står han så på den anden side, og indrømmer, at det i AGF-omklædningsrummet i højere grad "bare" er en kamp som alle andre.

- Men det ændrer ikke på, at vi kommer ud for et stormvejr. Et fysisk stormvejr. Og det skal vi være klar på søndag. Det skal vi kunne stå imod, og så håber jeg, at vi kan få bolden ned på jorden og spille den rundt, for der, synes jeg, er vi bedre end de er, lyder det fra trøje nummer seks i AGF-truppen.

Hvorom alting er, kommer begge mandskaber med masser af selvtillid og brylcreme i håret: AGF har vundet seks kampe i træk i Superligaen, Randers FC har nappet fire i streg – Århusianerne ligger på tredjepladsen, søndagens hjemmehold nummer fire, tre point efter.

Er de to Poulsen-klubbers aktuelle placering i tabellen et retvisende billede af deres reelle styrke?

- Ja, det synes jeg faktisk. Begge hold hører hjemme i top seks. Jeg følger generelt ret meget med i Superligaens øvrige kampe, jeg har set mange af Randers’ kampe i denne sæson, og jeg synes, at de har gjort det rigtig fornuftigt. Vi er godt kørende i AGF, men det er de også med fire sejre i træk, så det bliver spændende at se, hvem der eventuelt kan slippe ud af opgøret med endnu en sejr. Det er vigtigt, siger han, klar til at slå sig selv på brystkassen.

- Jeg tror, det bliver en fed kamp at spille, men også at se på udefra. Der bliver knald på, og jeg vil virkelig nyde at tage de tre point med derfra. Det vil også lune gevaldigt at lægge yderligere afstand ned til forfølgerne i tabellen. Det går vi benhårdt efter.

Vi slutter af med endnu et Poulsen-citat fra tiden i heste-uniform:

- Jeg er vokset op som Randers-dreng, så når man møder AGF, skal man vinde. Og det skal man gøre for alt i verden. Der er ikke et hold, jeg hellere vil slå end AGF.

Mønten er vendt. Søndag er der så ikke et hold i denne verden, knægten fra Helsted hellere vil banke end Randers FC.

Den tidligere Randers-anfører regner ikke med nogen decideret venlig modtagelse, når han søndag vender tilbage til Cepheus Park. Foto: Annelene Petersen
Nicolai Poulsen har fuld fokus på de tre point til AGF. Foto: Ole Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce