Annonce
Sport

AGF-profil: Brøndby vidste ikke hvad de skulle gøre

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AGF's Jakob Ankersen glæder sig over sit mål i 3-0-sejren over Brøndby, som spillede uden idé, mener han.

AGF snuppede søndag eftermiddag sæsonens anden sejr i 3F Superligaen, da jyderne drog fra Brøndby Stadion med en 3-0-sejr i bagagen i sæsonens syvende runde.

Gæsterne var gennem kampen langt farligere end Brøndby, der sjældent brød igennem AGF's stærke defensiv, som for tredje gang i træk holdt nullet.

Ifølge AGF's 2-0-målscorer Jakob Ankersen spillede Brøndby uden idé.

- Vi havde godt styr på dem, og det virkede som om, at Brøndby ikke havde en gameplan. Inde på banen er det svært at se, hvad der sker, men det virkede som om, de ikke vidste, hvad de skulle gøre, siger Ankersen.

- Det var lange bolde, og så håbede de (Brøndby, red.) på det bedste. Så slog vi kontra, og der må man sige, vi var giftige.

AGF-kanten startede for anden kamp i træk inde efter en periode på bænken, som har fået ham til at lufte sin utilfredshed.

Men ifølge Ankersen har han taget skeen i den anden hånd, og nu glæder han sig over at være i gang med målscoringen.

- Jeg har arbejdet rigtig hårdt for at komme tilbage, og det er lykkedes.

- Jeg har haft en skæv opstart og et par dårlige kampe personligt, så det var rigtig vigtigt at komme tilbage på hesten for mit eget vedkommende.

I Brøndby-lejren var utilfredsheden over søndagens nederlag også til at tage at føle på for cheftræner Niels Frederiksen.

- Jeg sagde til spillerne, det var en meget, meget dårlig præstation i anden halvleg. Vi var ikke med i kampen i anden halvleg. Første halvleg var meget lige, men AGF dominerede os på alle parametre i den anden.

At der var stor forskel på de to halvlege skyldtes ifølge AGF-træner David Nielsen blandt andet, at AGF fik lov at vælge banehalvdel fra kampens start.

- Vi ville gerne forsvare ved Brøndbys fans i første halvleg, så vi vidste, vi havde en god chance i anden halvleg.

- Jeg ved, at Brøndby er stærkest ned mod deres egne fans, og jeg synes, at vi fik lukket godt ned for dem i første halvleg.

Sejren på Brøndby Stadion var den første for AGF siden 2007.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];