Annonce
AGF

AGF-profil efter nyt nederlag: - Jeg synes egentlig, vi var bedst

Nicolai Poulsen og AGF tabte for tredje gang i træk i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nicolai Poulsen mener, at AGF fik rejst sig efter blamagen mod Silkeborg for en uge siden – også selvom det for tredje gang i træk blev til et nederlag i Superligaen.

FODBOLD: Pointhøsten var den samme, men indsatsen var af en anden karakter.

Sådan opsummerede Nicolai Poulsen AGFs Superligakamp mod FC København, som blev tabt 1-2, til sammenligning med 3-4-nederlaget til Silkeborg.

FCK kom hurtigt foran efter at hjemmeholdet havde været bedst på Ceres Park, men det slog – ifølge midtbanespilleren – ikke AGF ud.

- Jeg synes egentlig, vi kom godt videre efter målet, men det er klart, at den gjorde ondt fordi det var deres første afslutning på mål. Umiddelbart var det ikke nogen fantastisk afslutning, men den gik ind.

- De var mere kyniske end os, og det er vel en god overskrift på kampen. Det var ikke meget, de havde ud over de to mål, de scorede. Det er kynisk, men det handler nu også om marginaler. Der var mange fifty fifty-situationer, blandt andet en chance, der blev reddet på stregen hvor vi kunne have fået 2-2.

Fik I – trods alt – rejst jer efter Silkeborg-kampen?

- Ja, det synes jeg. Vi gik til stålet i dag, og det formåede vi ikke mod Silkeborg. Så dét punkt er der da flueben ud for. Og jeg synes egentlig, vi var bedst langt hen ad vejen. De havde måske bolden mest, men ikke farlige steder på banen. Vi fik lagt et godt tryk på dem, men sådan er det tit, når jeg har mødt FCK; indsatsen har været god, men man står alligevel uden at have fået noget med – og det er selvfølgelig en cadeau til dem. Men i dag er den tung at sluge.

Du siger, at I var bedst. Men er det ikke en egenskab at kunne score på sine få chancer, som du siger, FCK gør så ofte?

- Jo, det er en evne, de har. Og det er også derfor, de er så dygtige i Europa. Vi vidste godt, at de ikke skal have meget, så ligger bolden i nettet. Og det beviste de igen i dag.

AGF spiller allerede igen på torsdag mod OB i pokalturneringen.

Annonce

Superliga, 14. runde

  • AGF - FC København 1-2 (0-1)
  • Mål: 0-1 Dame N’Doye (17.), 0-2 Dame N’Doye (51.), 1-2 Jon Dagur Thorsteinsson (56.)
  • AGF (4-1-4-1): Aleksandar Jovanovic - Alexander Munksgaard, Niklas Backman, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen (Alex Gersbach, 75.) - Nicolai Poulsen - Mustapha Bundu (Jakob Ankersen, 80.), Zach Duncan, Bror Blume, Jon Dagur Thorsteinsson - Patrick Mortensen (Nicklas Helenius, 75.)
  • FCK (4-4-2): Karl-Johan Johnsson - Guillermo Varela (Karlo Bartolec, 46.), Sotirios Papagiannopoulos, Victor Nelsson, Pierre Bengtsson - Pep Biel (Mohamed Daramy, 78.), Carlos Zeca, Jens Stage, Viktor Fischer - Dame N'Doye, Michael Santos (Pieros Sotiriou, 75.)
  • Advarsler: Casper Højer Nielsen, Jon Dagur Thorsteinsson, Niklas Backman, AGF. Michael Santos, FCK.
  • Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
  • Tilskuere: 13.884 på Ceres Park
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce