Annonce
Sport

AGF redder et point mod dominerende Hobro

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hobro viste storform i holdets første superligakamp i denne sæson, men AGF kom tilbage og fik 1-1 med hjem.

AGF reddede mandag et enkelt point ude mod Hobro IK, da holdene spillede 1-1 i deres første kamp i denne sæson i 3F Superligaen.

Jesper Juelsgård udlignede 20 minutter før tid for aarhusianerne, efter at Emmanuel Sabbi bragte Hobro foran efter lidt over en time.

På trods af rollen som en af favoritterne til nedrykning i denne sæson var det Hobro, som pressede mest på i opgøret.

Nordjyderne forsøgte sig gang på gang med hurtige omstillinger og pressede højt på banen, når lejligheden bød sig. Det avlede masser af chancer til Hobro, mens AGF agerede mere afventende i opspillet.

I det første kvarter truede offensivspilleren Edgar Babayan flere gange AGF’s defensiv og kom til afslutning. Gennem første halvleg havde hjemmeholdet mange dybe bolde, som dog endte uden slutprodukt.

Kort inden pausen kom aarhusianerne til en stor chance, hvor Tobias Sana endte alene med målmand Jesper Rask efter en tværaflevering, men Sana skød forbi målet.

Hobros pres fortsatte i anden halvleg, hvor Emmanuel Sabbi testede AGF-keeper Oscar Whalley få minutter efter pausen, men kantspilleren skød lige på Whalley.

Ti minutter senere fik den amerikanske kreatør dog hul på bylden, efter at Edgar Babayan slap igennem på en omstilling i venstre side.

Herfra fandt han Sabbi på tværs, og Sabbi bragte Hobro foran 1-0 på førsteberøringen.

På trods af manglende chancer reagerede gæsterne, og AGF var kun bagud i ti minutter. Så fik aarhusianerne hjørnespark, og Jesper Juelsgård headede efterfølgende bolden i mål til 1-1.

Med fem minutter igen kom AGF’s Casper Højer Nielsen til kampens største chance lige uden for det lille felt, men Hobro-keeper Jesper Rask stod i vejen med en fodparade.

Dermed endte det uafgjort i sæsonens første mandagskamp i Superligaen.

AGF møder i anden runde FC København på udebane allerede fredag, mens Hobro skal til Esbjerg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce