Annonce
AGF

AGF-reportage: Fuld fart mod Europa - pas på, der er et rovdyr løs

Et meget godt billede på kampen: AGFs Federik Tingager sætter fart på og AaB-anfører Rasmus Wûrtz, der spillede sin sidste kamp i karrieren, halser efter. AaB kan nu gå på sommerferie. AGF møder på lørdag Randers i næste runde af playoff. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.
AGF er efter søndagens sejr på 2-0 over AaB klar til at møde Randers FC i direkte duel om en plads i Europa Palyoff-finalen. Mustapha Bundu var opgørets store oplevelse foran de mere end 10.000 fremmødte på Ceres Park. Ham kunne nordjyderne ikke holde i snor.

FODBOLD: Pumaen er løs i det østjyske. I skove og på legepladser. Åbne græsarealer.

Det samme er AGF.

Med søndagens sejr på 2-0 over AaB hjemme på Ceres Park avancerede århusianerne til næste runde af Europa Playoff-slutspillet - og sikrede sig samtidigt den syvende sejr i træk.

Jo, der bliver klatret i træer og vist tænder for tiden. Grrrrrrr.

Nu venter så Randers FC over to kampe, der skal afgøre, hvem der skal i den her eftertragtede Europa-finale, og AGFerne ligner et sultent rovdyr, klar til at bide til kronjyske lårbasser. Første opgør venter på lørdag i Randers.

Bror Blume og Alexander Ammitzbøll, der nu næppe har ret meget puma-blod i årerne, blev i fællesskab matchvindere foran de 10.118 fremmødte tilskuere med deres respektive scoringer i hver sin halvleg.

Blume, 27-årig københavner, startede festen i det fine solskinsvejr, da han otte minutter før pausen blev sat op til måltid af hurtigløberen Mustapha Bundu:

En lang bold i dybden fra Mustafa Amini til sierraleoneren, der igen-igen løb fra sin oppasser Kristoffer Pallesen, ramte baglinjen, stopfinte, og så ellers lancerede en centring ind foran kassen til fremadstormende Bror Blume, der kunne bringe AGF foran 1-0, samlet 2-0.

Fart over feltet, fart mod Europa.

Og kort før tid tilkæmpede Alexander Ammitzbøll - 20-årig skanderborgenser, der igen erstattede hoveskadede Patrick Mortensen i front - sig så bolden, frit løb mod mål, lidt ude af balance, Tobias Sana ved sin side, men han afsluttede selv - og det altså med succes. Ungdommelig ærgerrighed.

2-0, århusiansk forløsning og forlængelse af sæsonen.

To mål var mere end nok mod en flok tamme AaBere, der godt nok - via Patrick Kristensens fod - ramte stolpen, og her og der kom frem til småtterier, vist nok også snittede overliggeren, men set over de to opgør slet ikke ville det lige så meget som David Nielsens flok. Nej, der var en helt anden ild, fråde om munden hos Jens Stage, Mustafa Amini, Kamil Grabara og Mustapha Bundu, og især sidstnævnte gjorde nas på nordjyderne denne aften, hvor han i den grad løb om hjørner - og fra - AaBs venstre back, Kristoffer Pallesen.

Enten bragte han sig selv i spil med en simpel dribling eller også var det holdkammeraterne, der sendte Bundu afsted, og så var det ellers farvel og tak. Sidestik til hele AaB-forsvaret. Det så næsten for nemt ud, men førte dog - trods alt - ikke til mere end det ene mål.

Annonce

Superliga, 34. runde

  • AGF – AaB 2-0 (1-0)
  • Mål: 1-0 Bror Blume (37.), 2-0 Alexander Ammitzbøll (86.)
  • AGF (4-1-4-1): Kamil Grabara – Sebastian Hausner, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen – Jens Stage – Jakob Ankersen (Youssef Toutouh, 81.), Mustafa Amini, Bror Blume (Adama Guira, 70.), Mustapha Bundu (Tobias Sana, 70.) – Alexander Ammitzbøll
  • AaB (4-4-2): Jacob Rinne – Patrick Kristensen (Kasper Pedersen, 81.), Jores Okore, Mathias Ross Jensen (Rasmus Thellufsen, 70.), Kristoffer Pallesen – Kasper Kusk, Rasmus Würtz, Kasper Risgård (Jacob Blåbjerg, 56.), Lucas Andersen – Tom van Weert, Mikkel Kaufmann Sørensen
  • Advarsler: Bror Blume, Jesper Juelsgård, AGF. Rasmus Würtz, Kasper Kusk, AaB
  • Dommer: Peter Kjærsgaard
  • Tilskuere: 10.118 på Ceres Park
  • AGF er videre til næste runde mod Randers FC efter en samlet sejr på 3-0

Fin gestus til AaBere

Var det ellers en god fodboldkamp? Til en vis grad.

Indtil scoringen, der faldt efter 37 minutters spil, var det ikke videre ophidsende, det, der blev leveret fra de 22 spillere, tempoet lavt, fejlprocenten høj, men AGFerne spillede sig dog frem til et par muligheder, der sagtens kunne have retfærdiggjort en tidligere føring. Alexander Ammmitzbøll manglede lige et par centimeter i at nå helt frem til et knaldhårdt, fladt indlæg fra allestedsnærværende Bundu og ti sekunder senere burde Bror Blumes pandebrask have fået netmaskerne til at svinge med hofterne, men han headede Casper Højers tværpasning forbi den ene opstander.

Nå, Bror Blume tog altså revanche, og herefter skiftede kampen også karakter. Der kom lidt mere nerve, mere intensitet ind i foretagendet. Gæsterne forsøgte, men aldrig sådan rigtig helhjertet, og igen lykkedes det for AGFerne at lukke effektivt ned for både Lucas Andersen og Kasper Kusk. Og med de to pensionsmodne Kasper Risgård og Rasmus Würtz til så at tage over og flytte bolden frem, var det så som så med kreativiteten, hvor der var allermest brug for netop det.

Som kampen åbnede mere og mere op, kom AGF også meget naturligt til flere muligheder i åbent spil. Der gik lidt indianerbold i det hele. Det blev udnyttet af Ammitzbøll.

Og så var det tidlig sommerferie til AaB-holdet, og et endegyldigt farvel til førnævnte duo, Risgård og Würtz, der begge spillede deres sidste fodboldkamp på højeste niveau. På tribunerne var der masser af overskud, AGF sad jo på kampen, så da Risgård blev skiftet ud, blev han klappet fra banen i respekt.

God stil, Aarhus. Det samme skete efter slutfløjtet med Rasmus Würtz. Ærlige arbejdsmænd har der altid været plads til i landets næststørste by.

Og sådan endte dagen: Samlet AGF-sejr på 3-0 og et ordentligt farvel til to krigere af den nordjyske stamme. Fodbold i fred og fordragelighed, endnu en superliga-sæson, der sniger sig mod en afslutning.

Men pas på derude: Der er et rovdyr løs omkring Aarhus, og det lugter blod, vil på tur ud på kontinentet, finde nye jagtmarker.

Hestene rykker uroligt sammen i folden i Randers. De kan mærke det. Eller kan de? Og er der overhovedet en puma løs derude?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce