Annonce
Sport

AGF skal være bedre på bolden: - Foråret må ikke handle om overlevelse fra kamp til kamp som efteråret gjorde

Tobias Sana og AGF skal se mere til bolden i foråret. Arkivfoto: Axel Schütt

David Nielsen indrømmer, at han ikke var god nok til at udvikle AGFs spil med bolden i efteråret. Det skal der rådes bod på i opstarten til forårssæsonen.

FODBOLD: Det blev aldrig kønt, da AGF efter en god håndfuld kampe i efterårssæsonen slap håndbremsen og bevægede sig længere frem på banen.

Det solide forsvarsspil forsvandt og målene fulgte ikke med i samme hastighed i den anden ende, hvilket blandt andet resulterede i to måneders fodbold uden en sejr.

AGF formåede aldrig at bygge lag på den solide sæsonstart, og det har der sidenhen været spekuleret i mange grunde til hvorfor; målmænd (især ham, der blev solgt), angribere (eller mangel på samme) og fraværet af Niklas Backman har fået skylden.

Årsagerne er sikkert flere, men det er for så vidt ligegyldigt nu. David Nielsen koncentrerer sig i vinterpausen om at få udviklet mentaliteten og spillet i sin Superligatrup, fordi han erkender, at det til tider ikke var godt nok i efteråret.

- Lige nu er vi dybt begravede i at sørge for, vi får udviklet vores spil. Det må ikke blive for meget overlevelse fra kamp til kamp, og det føler jeg lidt, det måske blev i efteråret.

- Vi gjorde ikke et godt nok job i at få udviklet vores spil. Dér er jeg nødt til at gøre det bedre i foråret. Vi fik ikke taget et skridt fra at være et hold, der var solidt og stærkt og kompakt til et hold, der også skulle være bedre på bolden. Det er dét, det handler om for os i opstarten, siger David Nielsen.

Annonce

Træningskamp i Brabrand

Det passer AGFs offensive omdrejningspunkt, svenske Tobias Sana, glimrende, at klubben vil forsøge at tage mere ansvar på bolden i kampene.

- Vi begyndte sæsonen godt med et koncept, hvor modstanderne havde svært ved at stille noget op imod os. Men vi fik et dyk, hvor vi blandt andet tabte fem kampe i træk, fordi vi var kørt fast i den samme måde at spille på. Vi var kompakte, men vi lod modstanderne have bolden for meget. Vi har mange dygtige spillere, som gerne vil have bolden, men vi endte med at jagte bolden hele tiden, siger Tobias Sana.

Han understreger dog, at skift i spillestil og mentalitet som dette ikke sker fra dag til dag.

- Vi skal spille bolden mere, presse højere oppe på banen. Forleden spillede vi en perfekt kamp på den måde (mod FC Nordsjælland, 4-2, red.) og vi skal fortsætte med at arbejde med det, fordi det bliver ikke bare godt på én eller to måneder. Det er et spilsystem, der skal vare i mange år, som David Nielsen og Ruben Selles (assistenttræner, red.) forsøger at bygge.

Så du forventer ikke, de nye tiltag viser sig i den første Superligakamp mod Esbjerg?

- Jo, forhåbningen er, at man skal kunne se tendenser til, at vi forsøger at bygge noget nyt. Men det er ikke sådan, at der vil være en voldsom forandring. Men vi skal gerne have bolden mere, presse højere oppe på banen. Det kommer man til at kunne se, det vil jeg garantere, siger Tobias Sana.

AGF møder onsdag klokken 16.50 Brabrand i en træningskamp på deres kunstgræsbane. Lørdag tager de på træningslejr til Portugal, hvor de skal spille tre kampe inden Superligaen begynder 8. februar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce