Annonce
AGF

AGF-stopper er atter klar til at konkurrere om spilletid

Frederik Tingager blev skiftet kort inde i 2. halvleg mod Randers for halvanden måned siden. Siden har han utålmodigt ventet på, at knæet skulle komme sig. Foto: Ole Nielsen.
En knæskade har holdt AGF-stopperen ude af holdet i halvanden måned. En hård mental nød at knække, lyder det fra Frederik Tingager, der op til sit uheld følte, at han endelig var ved at ramme sit bedste niveau.

FODBOLD: Halvanden måned har AGF-forsvareren Frederik Tingager siddet udenfor, ukampdygtig, på grund af et beskadiget ledbånd i det ene knæ.

En skade han pådrog sig i en tackling mod Randers FC i begyndelsen af oktober.

Det har kostet fire Superliga-kampe og pokal-1/8-finalen mod OB, men nu melder den 198 centimeter høje midtstopper sig atter tilbage i kampen om fast spilletid på AGF-holdet. Tirsdag spillede han 45 minutter i testkampen mod AC Horsens, og torsdag trænede han med for fuld musik i den dovne støvregn på Fredensvang.

- Langt om længe føles det fint. Jeg træner godt, og forventer, at jeg nu igen kan konkurrere om spilletid på lige fod med de andre, kommer det fra Tingager.

Han er egentlig sluppet billigt. Frygten var i første omgang en længerevarende knæskade, men det viste sig, at ledbåndet forholdsvis hurtigt kunne trænes op igen.

Det betyder ikke, at det ikke har været trælse uger med masser af uvished.

- Det har været en frustrerende periode. Men de kommer engang imellem. Det har taget lidt længere tid, end jeg i hvert inde i mit hoved lige havde regnet med, jeg har nok været for utålmodig, men efter fire uger føltes det rigtig godt, og så havde jeg nogle dage på banen, hvor det så igen var skidt. Nu er det som det skal være, og det glæder mig at være tilbage igen.

Har du været bekymret i forhold til om skaden var af mere alvorlig karakter end først antaget?

- Nej, for jeg har jo godt vidst, hvad det var for en skade. Jeg har aldrig haft en sådan skade før, så der er selvfølgelig noget usikkerhed, fordi jeg ikke vidste, hvordan det føltes. Nu er jeg så tilbage, men jeg kan godt mærke, at jeg er noget rusten. Der er noget i knæet, der lige skal bygges op igen, så jeg er ikke 100 procent sikker i mine vendinger endnu. Jeg kan sagtens stole på det, men det er mere mentalt. Jeg er tæt på at være der, kommer det fra den tidligere OB -og Braunschweig-spiller, der op til Randers-opgøret for alvor syntes at have fundet formen, havde vundet sin plads i det centrale forsvar tilbage og sammen med holdet var ubesejret i seks kampe i træk i Superligaen.

Annonce

En tung periode

Siden er der sket en hel del. Unge Sebastian Hausner har spillet sig ind i varmen, ligner også en starter ved siden af anfører Niklas Backman mod Brøndby på søndag, og med kun fire kampe tilbage i kalenderen inden vinterpausen, er der ikke meget rampe at fyre sig selv af på for et rustent fyrtårn. Det er bare bag i køen, krydsede fingre - fire stoppere kæmper om to pladser, og reelt er det tre mand, der kæmper om én plads, da Backman er selvskreven.

- Det var nok det værste tidspunkt overhovedet, det kunne ske på. Jeg følte virkelig, at jeg nærmede mig det niveau, jeg ved, at jeg har. Jeg spillede 45 gode minutter i Randers, og så sker det. Det har været tungt at komme over at blive sat tilbage, når nu jeg følte, at jeg var så tæt på ramme mit bedste niveau. Men sådan er det. Jeg har lagt skuffelsen bag mig, og må bare knokle på. Jeg ved, at konkurrencen er hård, men jeg ved også, hvad jeg kan levere, når jeg er fit.

Kan du nå at spille dig ind på holdet igen inden pausen?

- Det har jeg egentlig ikke så meget fokus på. Jeg vil altid gerne spille, men der er kun fire kampe tilbage, så jeg forventer ikke noget. Men jeg håber da. For mig er det vigtigste at komme 100 procent tilbage, og så er det op til træneren at sætte det bedste hold, siger Frederik Tingager, der i indeværende sæson er noteret for 11 kampe i den hvide trøje.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce