Annonce
AGF

AGF-træner: Kæmpe cadeau til spillerne for at grave tre point ud af sådan en kamp

Hjemmeholdets Yuriy Yakovenko og AGFs Sebastian Hausner i fight om boldens gunst. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix.
AGF-cheftræner David Nielsen erkendte efter kampen i Esbjerg, at der var meget lidt, der fungerede som det skulle indenfor kridtstregerne. Det gjorde nu kun sejren ekstra sød.

FODBOLD: Det vil være direkte forkert at påstå, at AGFs cheftræner ligner en kæk skagbo med kagekrummer i skægget, når hans hold lige har vundet en fodboldkamp.

Der er mere noget uforløst tordensky over mimikken. Således også søndag aften efter 2-1 over Esbjerg:

- Det blev lige nøjagtigt ligesom, vi havde forudset, det ville blive. Esbjerg er et bøvlet hold at spille mod, for de har nogle gode spillere. Vi kommer tidligt foran, og det var egentlig lidt ubehageligt, for man kan nemt give for meget spil og initiativ væk. Og det blev sådan, lød det fra David Nielsen, der hentydede til Mustapha Bundus mål til 1-0 allerede efter ni minutters spil. Det gav ikke just medvind i Esbjerg.

- Det gav en dårlig respons, hvor vi langt ude fra går fuldstændig i forsvars-mode, og tror, at vi skal redde den hjem. Det var et udbrud, der aldrig ville holde hjem, sagde han med alvorlig mine.

Og nej, i forhold til den spillemæssige levering, var der ikke meget at glæde sig over for cheftræneren. Specielt ikke før pausen, hvor meget lidt fungerede for AGFerne indenfor kridtstregerne.

Annonce

Alt gik galt

Men var det Esbjerg, der var gode eller dine spillere, der ikke var nok til stede?

- Vi har været supergode i en periode, spillet fantastisk, presset fantastisk, og alt muligt. I dag (søndag, red.) var det ikke det, det handlede om, for vi havde ikke nok kvalitet i spillet og kom lidt skævt ud til kampen. De tager os lidt på sengen, og rammer os på nogle områder, vi ikke havde regnet med. Så alt gik sådan set galt, kom det fra David Nielsen.

- Og derfor skal spillerne også have alt muligt cadeau for at grave tre point ud af den her kamp. Det var vildt lavet. Forskellen på et og tre point er jo gigantisk stor, sagde han.

- De scorer et tilfældigt mål, der dumper ned oppefra, og så gør vi det samme i den anden ende. Det er jo fantastisk for os, og en super fed måde at vinde på. Det minder lidt om vores sejr over OB på udebane, hvor Amini også scorede. Og vi skal også kunne vinde på den her måde, hvis vi vil spille med i toppen.

Hvordan går det med AGF's forhandlinger med David Nielsen - hør ham selv svare ovenpå endnu en sejr

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce