Annonce
AGF

AGFs Jakob Ankersen: Vi er et bedre hold end Randers

AGFs Jakob Ankersen fanget i Randers-nettet i det første opgør. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.
Kantspilleren kan ikke forestille sig, at AGF på søndag mod Randers leverer en lige så lunken præstation, som i det første playoff-opgør. Vi har alt at vinde, så der er ikke grund til at gemme på noget, lyder det fra Ankersen.

FODBOLD: Jakob Ankersen ryster ikke på hænderne inden søndagens returopgør mod Randers FC, hvor AGF på Ceres Park skal forsøge at vende nederlaget på 1-2 i den omvendte kamp til samlet sejr og avancement til Europa Playoff-finalen.

Kantspilleren er i hvert fald klar i mælet:

- Vi skal vinde, og det skal man gerne kunne se på os spillere. Vi skal sætte os på kampen. Det er vores hjemmebane, og vi har noget, vi skal have revancheret mod Randers. Jeg synes faktisk, at vi er et bedre hold. Det kan godt lyde dumt, når nu statistikken er, som den er, og vi har tabt så mange kampe til dem i de seneste år, men jeg mener det, når jeg siger, at vi på papiret har et bedre hold. Og det skal vi vise på søndag, lyder det fra AGFeren.

AGF har ikke vundet i de seneste ni indbyrdes opgør de to klubber imellem, og skal helt tilbage til august 2015 for at finde den seneste sejr over kronjyderne.

Det ændrer ikke på, at Ankersen finder udgangspunktet fra det første opgør spiseligt.

- Jeg vil 400 gange hellere have et nederlag på 1-2, end et på 0-1. Havde de vundet 1-0 hjemme, og så kommer til Aarhus og laver et eller andet lorte-mål, skal vi op og lave tre scoringer. Hvis de laver et mål på søndag, skal vi lave to for at få den helt lige. Så det gør en forskel, at vi har et udebanemål med os. 1-0 er nok, så det handler om at spille med tålmodighed, for vi skal nok få vores muligheder, siger Jakob Ankersen.

- Vi har ikke noget at tabe, kun noget at vinde, så vi skal selvfølgelig angribe kampen. Jeg siger ikke, at vi skal løbe rundt som hovedløse kyllinger og jagte noget lige fra første fløjt, men vi skal jo vinde kampen, det ved vi, og det kan vi sagtens gøre. Vi har kvaliteterne til det, vi har holdet, og det har vi også vist, så der er slet ikke noget at være nervøs for. Skulle vi være det, skulle vi spille om direkte nedrykning som Hobro og Vejle gjorde det. Så kan man tale om nerver.

Annonce

Op med de ærmer, frem med brystet

Det handler altså om at smøge ærmerne op, nyde spillet og kulissen på et formodet fyldt stadion nede for enden af Stadion Allé.

- Vi skal bare smide hæmningerne. Der er ikke noget at gemme på. Det er sidste eller næstsidste kamp i sæsonen. Jeg håber, at der kommer fuld hammer på tribunerne, så de måske også bliver lidt kyst af det hele.

Den 28-årige vestjyde erkender, at præstationen i Randers i det første opgør var under niveau. Kollektivt som individuelt.

- Vi spillede en skidt kamp i Randers. Vi var alt for passive, stod for langt tilbage på banen, og lukkede dem ind, selvom vi kom hurtigt foran. Vi lavede nogle fejl, som ellers ikke har været kendetegnende for vores præstationer på det seneste. Men det gør så også, at jeg er fortrøstningsfuld, for vi skabte stadig masser af chancer. Det er bare et spørgsmål om at klø på, og jeg kan ikke se, at vi kan spille to så dårlige kampe i træk, kommer det fra den tidligere Esbjerg, IFK Göteborg -og Zulte Waregem-spiller.

Læner I jer lidt tilbage, da I kommer foran?

- Det ved jeg ikke. Vi kommer jo fra syv sejre i træk, hvor det bare har kørt på skinner. Vi har ikke spillet lige godt i alle kampe, men vi har været gode til at lukke af og få lukket kampene. De udligner på et lykketræf, og det må vi bare acceptere, men derefter synes jeg ikke, at vi gør det særlig godt. 1-1 havde været mere end godkendt på udebane, men vi burde også kunne have vundet kampen, hvis vi havde spillet bare nogenlunde op til niveau. Det gjorde vi bare ikke, mener han.

Ankersen føler ikke, at nederlaget har ramt spillerne i negativ retning henover den forløbne uge.

- Vi har stadigvæk masser af selvtillid. Det ændrer et enkelt nederlag ikke på. I hvert fald ikke hos mig. Og derfor kommer vi heller ikke til at præstere så skidt to kampe i rap. Men vi skal vise en helt anden attitude, siger AGFeren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce