Annonce
AGF

AGFs Mortensen efter nyt nederlag: - Vi fortjente ikke sejren

Patrick Mortensen har endnu ikke scoret i denne sæson. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.
AGFs føring i Lyngby i første halvleg var skønne, spildte kræfter, som til sidst alligevel endte uden point.

Fodbold: AGF er stadig uden sejr i denne Superliga-sæson efter et skuffende nederlag på 2-1 i Lyngby mandag aften.

De Hvi'e var ellers foran med 1-0 efter første halvleg og kunne have scoret flere mål i en chancespækket første halvleg. Blandt andet havde Patrick Mortensen en stor afbrænder, som blev reddet af Lyngbys målmand Thomas Mikkelsen.

Angriberen vil ikke tale om krise, men han erkender, at der måske var en snert af selvtilfredshed, da holdet kom foran.

- Vi kan ikke bebrejde andre end os selv. Vi spiller en rigtig fin første halvleg, men vi bliver måske lidt nonchalante og tror, at det kommer af sig selv, men det gør det bare ikke i vores tilfælde.

- Jeg kan ikke sige, vi har fortjent sejren, men jeg er sikker på, at vi nok skal komme op på hesten igen, siger Patrick Mortensen.

Annonce

Superliga, 4. runde

  • Lyngby – AGF 2-1 (0-1)
  • Mål: 0-1 Jon Dagur Thorsteinsson (9.), 1-1 Jesper Christjansen (68.), 2-1 Frederik Gytkjær (70.)
  • Lyngby Boldklub (3-4-3): Tobias Mikkelsen – Kasper Enghardt, Nicolai Geertsen, Frederik Winther – Lasse Fosgaard, Jesper Christjansen, Patrick da Silva (Kasper Jørgensen, 88.) – Emil Nielsen (Magnus Westergaard 81.), Frederik Gytkjær, André Riel (Rezan Corlu 72.).
  • AGF (3-4-3): William Eskelinen – Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård – Mustapha Bundu, Mustafa Amini, Nicolai Poulsen, Casper Højer Nielsen – Bror Blume (Tobias Sana 60.), Patrick Mortensen (Nicklas Helenius 76.), Jon Dagur Thorsteinsson (Zach Duncan 69.).
  • Advarsler: Nicolai Poulsen, Jesper Juelsgård, AGF og Jesper Christjansen, Kasper Enghardt, Lyngby
  • Dommer: Jens Maae
  • Tilskuere: 5475

Bekymrende fejl

Efter to svære kampe mod FC København og FC Midtjylland, var det på papiret en nemmere opgave i dag mod Lyngby. Derfor er Patrick Mortensen ærgerlig over den måde, holdet sætter kampen over styr på.

- Vi skal sparke chancerne ind i dag. Jeg har selv en, jeg skal score på, og (Mustapha red.) Bundu har en, hvor han skal spille mig fri.

- Det bekymrer mig lidt, at der kommer sådan en præstation efter to rigtig fine kampe. Og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for vores fans, som har taget den lange tur herover en mandag aften, siger Patrick Mortensen.

AGF er derfor tredjesidst i Superligaen med blot et enkelt point i de første fire kampe. På næste mandag skal holdet på en endnu en lang udebanetur, når SønderjyskE venter i Haderslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce