Annonce
AGF

AGFs nye målmand efter straffe: Vi kan blive ved med at snakke, men ikke ændre resultatet

AGFs nye målmand, William Eskelinen, ville gerne have undgået at begå straffe i sin debut. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
William Eskelinen begik straffespark kort før tid. Han ville ønske, at det ikke var sket, men var stolt af at debutere for AGF.

FODBOLD: AGFs nye målmand, William Eskelinen, så ikke alt for heldig ud, da han begik straffe på Mikael Anderson kort før tid. Den nye handskemand virkede dog ikke som én, der kommer til at ligge søvnløs i nat.

- Det er sådan fodbold er.

- Det er klart, at jeg havde da ønsket at være først på bolden, sagde AGFs nye målmand, sagde William Eskelinen om scoringen.

Selvom han gerne ville have været først på bolden, var den nye mand i buret ikke meget for at snakke om, hvordan han generelt synes, at han havde spillet. Det hele skulle først vendes med målmandstræneren på Fredensvang.

- Det er svært at analysere på min præstation lige efter kampen, men jeg er i hvert fald stolt af at få debut. Men min præstation ved jeg ikke noget om endnu, den må jeg analysere sammen med Nikolai Pold i morgen (mandag, red.), sagde William Eskelinen.

Hvordan arbejder man videre efter sådan et straffespark?

- Jeg skal analysere kampen, se hvad jeg kan gøre bedre, og hvad jeg skal lave om. Og så skal kampen lukkes. Det er mentalt arbejde. At kunne lade om - lære af sine fejl. Man kan ikke ændre på resultatet, lige meget hvor meget man snakker om det eller graver i det, sagde målmanden.

Selvom han ikke var meget for at snakke om sin egen præstation, var han dog ikke bleg for at rose sine nye holdkammerater.

- Jeg synes, at vi dominerede matchen. Vi spiller til at vinde kampen. Vi har et rigtig godt hold og vi er bedre på bolden end de er.

- Men man kan ikke altid have marginalerne med sig. Sådan er fodbold, men jeg synes, at vi fortjente mere, sagde William Eskelinen.

Han fik et par slag i hovedet, men ifølge Eskelinen selv skete der ikke noget.

- Jeg er okay. Det gjorde lidt ondt, men der er ingen fare. Det er godt at være i gang, og det er sådan det skal være. Det skal være hårdt at spille kampe, sagde målmanden.

Annonce

Opbakning fra træneren

Målmanden var i fokus efter kampen, men AGFs cheftræner David Nielsen nægtede at gå med på snakken om, at det havde været en mareridsdebut.

- Ja, han missede et udspark. Og han slog forbi et indlæg. Men han er modig. FC Midtjylland er Danmarks bedste hold på dødbolde og vi er nødt til at have en målmand, der tør komme ud i feltet. Og at han slår forbi en eller to, det sker helt naturligt når jeg beder ham om at gå ud på samtlige dødbolde.

- Jeg er slet ikke enig i, at det var en katastrofedebut, som nogen har sagt til mig. Vores hold var stærkt, han var aggressiv og vi kunne mærke ham dernede. Han havde en super udstråling, selv når han lavede en fejl. Men det er ærgerligt, han var den sidste, der var tilbage, da de spillede bolden igennem til sidst. Igen var han aggressiv men mødte en hurtig spiller, der forsøgte at prikke bolden - det er sådan noget, der sker, sagde David Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce